Canon pakker rygsækken med mindre blæk og flere certificeringer til FESPA 2025
Hjem TEKNIK Canon pakker rygsækken med mindre blæk og flere certificeringer til FESPA 2025

Canon pakker rygsækken med mindre blæk og flere certificeringer til FESPA 2025

Af Redaktionen

Om kort tid slår verdens største messe inden for storformatprint, FESPA 2025, dørene op i Berlin.

Her ser Canon især frem til at bidrage til en grønnere printindustri, hvor effektivisering og digitalisering kommer til at spille en endnu større rolle.

Verdens største messe inden for storformatprint, FESPA 2025, overholdes i år afholdes i Berlin. Det bliver med deltagelse fra Canons danske forretning, der ser frem til at præsentere de tendenser, der kommer til at præge markedet i fremtiden.

”I Canon er vi ikke bange for at tage konsulentrollen på os. Vi har en ambition om at servicere vores kunder ud fra det bredest mulige perspektiv – og det kræver, at vi er på forkant. Det er vores deltagelse på FESPA 2025 en stor del af,” lyder det fra Hans Dalmeijer, der er Product Marketing Manager hos Canon Danmark.

Klar til at tage ansvar
Canon pakker rygsækken med mindre blæk og flere certificeringer til FESPA 2025

Hans Dalmeijer, der er Product Marketing Manager hos Canon Danmark

På den 300 kvadratmeter store stand kan de besøgende se frem til at blive klogere på, hvordan automatisering, effektivisering og en øget grad af bæredygtighed kommer til at fylde i branchen i de kommende år. Med Canons størrelse på markedet inden for storformatsprint ser virksomheden det som sin pligt at gå forrest.

”Vi føler et stort ansvar for at stille de rette værktøjer til rådighed for vores kunder, så vi kan blive ved med at være deres forlængede arm. Men der må heller ikke herske nogen tvivl om, at vi samtidig vil skubbe markedet i en retning, hvor bæredygtighed, effektivisering og automatisering spiller en større rolle,” siger Hans Dalmeijer og fortsætter:

”Vi oplever, at certificeringer som FSC får stadig større betydning i branchen. Det ser vi som en positiv udvikling. Her er det vores klare holdning, at når vi digitaliserer og effektiviserer produkter, services og materialer, har vi mulighed for at hjælpe virksomheder med at nå deres mål.”

Det er med de tanker i baghovedet, at Canon har introduceret deres UVgel-teknologi. En teknologi, der ikke alene er Greenguard Gold-certificeret, men også patenteret og som i dag er hjertet bag Canons populære Colorado rulleprint-serie, som bliver vist på FESPA.

”Der ligger et stort arbejde bag udviklingen af vores produkter og services, hvor vi især er stolte over vores egenudviklede UVgel. Sammenlignet med andre ink-teknologier kræver vores UVgel blot 40 procent af blækmængden for at opbygge den samme kvalitet og tilmed ved meget lavere temperaturer. Det ser vi i høj grad som vores bidrag til branchen, og vi glæder os til at udbrede kendskabet,” siger Hans Dalmeijer, Canon.

Banebrydende produkter

Det er dog ikke kun gloser om bæredygtighed og effektivisering, der kommer til at være omdrejningspunktet for Canon på FESPA 2025. Der skal også ses, røres og føles – og det får de besøgende rig mulighed for, da både Flatbed-printer-serien Arizona og rulleprinter-serien Colorado kommer til at være en del af standen. To essentielle produkter inden for storformatsprint ifølge Canon.

”Vores Arizona-serie udmærker sig ved sin høje printkvalitet og ikke mindst fleksibilitet, mens Colorado-serien sætter nye standarder for hastighed og driftssikkerhed inden for digital storformatprint. Begge serier er udviklet for at imødekomme kundernes voksende behov for effektive digitale printløsninger,” siger Hans Dalmeijer, Product Marketing Manager hos Canon.

FESPA 2025 bliver afholdt fra 6. til 9. maj 2025 i Berlin.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>