CCIT Group har udstedt en virksomhedsobligation på Oslo Børs med en initial udstedelse på 35 mio. euro og en samlet ramme på op til 70 mio. euro.
Kapitalen skal finansiere koncernens fortsatte vækst og opkøbsstrategi i det danske IT-marked.
CCIT Group, en dansk full-service IT-virksomhed med hovedkontor i Odense, har med ABG Sundal Collier som manager udstedt en virksomhedsobligation på Oslo Børs. Den initiale udstedelse er på 35 mio. euro, mens den samlede ramme er på op til 70 mio. euro.
Provenuet fra obligationsudstedelsen skal primært anvendes til at finansiere CCIT Groups fortsatte opkøbsstrategi, styrke koncernens generelle kapitalstruktur samt refinansiere eksisterende gæld.
En stærk platform for videre vækst og opkøb
I forbindelse med udstedelsen har CCIT gennemført et investorroadshow med bred deltagelse fra nordiske, baltiske, centraleuropæiske og nordamerikanske investorer. Ifølge CCIT har interessen været stærk, og dialogen med investorerne bekræfter den tillid, som koncernens ledelse har opbygget gennem de seneste år med vækst, stærke driftsresultater og en klar strategisk retning.
Med obligationsudstedelsen har CCIT Group etableret en attraktiv platform for fremtidige tilkøb og er godt positioneret til at fortsætte væksten i det danske IT-marked. Koncernen har dokumenteret erfaring med succesfulde opkøb og integration, og den nye kapital giver yderligere finansiel fleksibilitet til at handle, når de rette muligheder opstår.

Hans Dürke Bloch
“Denne udstedelse er en stærk blåstempling af CCIT og den strategi, vi har eksekveret over de seneste seks år. Vi har opbygget en skalerbar platform med stigende omsætning, stærke driftsresultater og en klar strategisk retning – og det er præcis den historie, investorerne har købt ind i. Med den nye kapital er vi endnu bedre positioneret til at fortsætte væksten i det danske IT-marked og skabe værdi for alle vores interessenter,” siger Hans Dürke Bloch, Group CEO i CCIT Group.
Danske virksomheder i det nordiske obligationsmarked
CCIT er blandt en mindre gruppe danske virksomheder, der har taget det nordiske obligationsmarked i brug som finansieringskilde. Markedet, der er veletableret i Norge og Sverige, tilbyder en attraktiv og fleksibel kapitaltilgang for vækstvirksomheder. For CCIT understreger udstedelsen samtidig, at der fortsat er et uudnyttet potentiale i at koble danske vækstvirksomheder tættere på de nordiske kapitalmarkeder. CCIT ser derfor muligheder for, at flere danske selskaber og investorer fremover vil finde vej til dette marked.
“Det nordiske obligationsmarked har vist sig at være et stærkt match for en virksomhed som CCIT. Vi er glade for, at vi har fået en solid sammensætning af både danske og udenlandske investorer med om bord, og vi håber, at vores udstedelse kan være med til at synliggøre mulighederne i markedet for flere danske virksomheder og investorer. Der ligger efter vores opfattelse et interessant potentiale i, at danske virksomheder orienterer sig bredere i Norden, når de skal finansiere næste fase af deres vækst. Vi har en klar pipeline af potentielle opkøb og en gennemprøvet model for integration og værdiskabelse. Den nye finansiering giver os mulighed for at handle hurtigt og disciplineret, når de rette muligheder opstår. Vores ambition er at opbygge en endnu stærkere full-service IT-koncern, der skaber værdi for kunder, medarbejdere og investorer,” siger Hans Dürke Bloch.
Om CCIT Group
CCIT Group er en dansk full-service IT-virksomhed, der betjener både offentlige og private kunder. Gennem en målrettet opkøbsstrategi har gruppen opbygget en stærk position i det danske marked og er kvalificeret under flere SKI-rammeaftaler.
CCIT arbejder samtidig med en transformation mod en højere andel af tilbagevendende omsætning gennem Everything-as-a-Service. Det styrker forudsigeligheden, kundefastholdelsen og den langsigtede værdiskabelse.
Om ABG Sundal Collier
ABG Sundal Collier er en uafhængig nordisk investeringsbank med mere end 40 års erfaring og kontorer i Norden og på udvalgte internationale finansielle markeder. Selskabet tilbyder rådgivning inden for investment banking, corporate finance, M&A, aktiehandel og analyse og er noteret på Oslo Børs.





