Covid-19 viser behovet for en omfattende dataanalysestrategi inden for sundhedsvæsenet

En koordineret investering i dataanalyse kan både hjælpe os med at tackle pandemier og optimere ressourcerne inden for pleje og omsorg.

Covid-19 viser behovet for en omfattende dataanalysestrategi inden for sundhedsvæsenet 1
Ulf Hertin

Det er en tilgang eksperter på området nu argumenterer for og som eksempler fra udlandet understøtter.

Betydningen af dataanalyse er blevet tydelig under den igangværende pandemi og synliggjort f.eks. gennem kort og grafik. Analyserne bruger data og statistikker fra mange forskellige kilder og giver både global og lokal oversigt, viden og data til planlægning. Med mange forskellige datakilder og stigende mængder af data får vi en bedre forståelse af udviklingen af pandemien, og det kan hjælpe samfundet med at være på forkant med situationen.

Med en koordineret strategi kunne sundhedsvæsenet opskalere sin koordinering af dataudveksling med andre myndigheder, virksomheder og samfundsaktører betydeligt.

Det ville muliggøre en mere effektiv dataanalyse, der bidrager til hurtigere og bedre beslutninger og handlinger, forklarer Ulf Hertin, senior sundhedsrådgiver hos SAS Institute.

Nordiske myndigheder og sundhedsinstitutioner har generelt gode data, desværre er værktøjerne og arkitekturen til datastyring ofte forældede. Det skaber bremseklodser, der reducerer effektiviteten og øger omkostningerne.

“I USA har flere hospitaler og regioner omfavnet mulighederne og brugt dataanalyse som en strategi. Cleveland Clinic f.eks. indså tidligt, at deres processer skulle være datadrevet, at deres manuelle datastyring var utidssvarende og fordyrede deres processer. På bare få år forbedrede de deres sundhedsvæsen med 26 procent ved hjælp af dataanalyse. Cleveland Clinic har brugt dataanalyse til at forbedre risikovurderingen af patienter,” beretter Ulf Hertin og fortsætter:
”Præcis risikovurdering og evnen til at følge standardiserede plejeprocesser (SVF) er noget f.eks. svenske hospitaler og regioner har store problemer med. Blandt økonomer og senior-beslutningstagere inden for sundhedsvæsenet er det kendt, at pleje af patienter med kronisk sygdom tegner sig for hovedparten af omkostningerne til sundhedsvæsenet, ca. 75 procent af sundhedsvæsenets samlede årlige budget på 490 mia. SEK. Det samme billede tegner sig i Danmark.”

Ideen er at sundhedsvæsenet med forbedret risikovurdering kan iværksætte en tidligere og bedre forebyggende indsats, der reducerer plejebehovet hos patienter med kronisk sygdom. Et eksempel kunne være at indsatsen “bare” fik forbedret og stabiliseret de kronisk syge med ti procent. Dette alene havde sparet et højt tocifret milliardbeløb og endnu vigtigere skabt en forbedret livskvalitet for patienterne.

Ulf Hertin mener på den baggrund, at det er uforståeligt, at man ikke arbejder mere med dataanalyse i stor skala inden for helt almindelige områder af sundhedsvæsenet.

”Når krisen har bevæget sig til en mere stabil position, synes jeg det er en fremragende mulighed for at samle landets sundhedsaktører og sætte en dagsorden for brugen af en koordineret strategi til datadrevet analyse i sundhedsvæsenet – inklusive de erfaringer, der bliver samlet fra indsatsen under denne krise. Det kan både gøre samfundet bedre rustet til nye kriser og hjælpe med at skabe den kultur, arkitektur og kompetence, der er nødvendig for at bruge dataanalyse til bedre og mere effektiv pleje. Den igangværende pandemi viser tydeligt, hvor vigtigt dette er,” slutter Ulf Hertin.