FDM trodser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens anbefalinger med nyt partnerskab
Hjem ENERGI FDM trodser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens anbefalinger med nyt partnerskab

FDM trodser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens anbefalinger med nyt partnerskab

Af Redaktionen

FDM’s nye samarbejde med Clever er et voldsomt tilbageskridt for et sundt, åbent og gennemsigtigt lademarked.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen rettede for nyligt voldsom kritik af netop det produkt, som Clever og FDM nu tilbyder.

Samtidig sætter det nye partnerskab et alvorligt spørgsmålstegn ved FDM’s uafhængighed. Det kan i sidste ende tage farten af den grønne omstilling af persontransporten.

FDM trodser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens anbefalinger med nyt partnerskab

I sin seneste Statusrapport 2024 påpeger Klimarådet, at ineffektiv konkurrence på markedet for elladning udgør en væsentlig hindring for overgangen til elbiler og derved omstillingen af transporten.

FDM og Clever har netop indgået et samarbejde, som bundler FDM’s rådgivning med Clevers ladeprodukt. Det er vel at mærke det ladeprodukt, som både Konkurrence- og forbrugerstyrelsen og tidligere også FDM har kritiseret for at være for dyrt for forbrugerne og skævvridende for markedet. Med aftalen tager FDM et afgørende skridt fra forbrugerorganisation til forbrugsforening, hvilket ærgrer den øvrige del af ladebranchen:

Vi har som branche brug for en uafhængig talsmand for forbrugerne, der arbejder for at styrke konkurrencen på markedet for elladning. Det er FDM i væsentlig mindre grad nu. Det står naturligvis FDM frit for at tilbyde forskellige produkter til deres medlemmer. Men man kan ikke både være en forbrugsforening, der tjener penge på at tilbyde bestemte ladeprodukter, og samtidig hævde at man er uafhængig, siger Jeppe Hartmann, der er politisk chef i Drivkraft Danmark, der repræsenterer en lang række små og store ladeoperatører i Danmark.

I Konkurrencerådets rapport fra december 2023 blev der peget på en række udfordringer med lademarkedet i Danmark. En af udfordringerne er blandt ”all inclusive” modeller, som den Clever tilbyder i samarbejde med FDM. Faktisk går Konkurrencerådet så langt, at de foreslår et forbud i en periode på fem år.

Selvom Drivkraft Danmark ikke anbefaler et forbud mod bestemte ladeprodukter, anerkender vi fuldt ud den udfordring, som modellen har skabt for markedet. En af de løsninger vi har peget på, er bedre forbrugeroplysning, da Konkurrencerådets rapport også peger på, at alt for mange forbrugere betaler alt for meget for deres ladeløsninger. Jeg har meget svært ved at se, at FDM med troværdighed fremadrettet kan indgå som en neutral talsmand for forbrugerne, når de indtager sådan en dobbeltrolle. En del af foreningens indtægter vil jo fremadrettet komme fra medlemmer, der tilbydes netop det produkt, som er mest udskældt, og som for mange slet ikke er det mest attraktive.

Også Klimarådet har i sin seneste statusrapport peget på den manglende konkurrence på lademarkedet som en hindring for omstillingen:

I sin seneste Statusrapport 2024 påpeger Klimarådet, at ineffektiv konkurrence på markedet for elladning udgør en væsentlig hindring for overgangen til elbiler og derved omstillingen af transporten. Modsat de floromvundne budskaber fra FDM og Clever risikerer det nye samarbejde dermed at være et skridt tilbage og ikke frem for klimaet, slutter Jeppe Hartmann.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>