GlobalConnect Group fortsætter vækst i omsætning, som landede på 609 millioner euro i 2021, hvilket svarer til en organisk vækst på 2,5% sammenlignet med året før.
Rentabiliteten steg med 9,3%, med justeret EBITDA på 307 millioner euro oppe fra 272 millioner euro i 2020.
2021 var præget af flere milepæle i koncernens ambitiøse udrulning af fiber til privatmarkedet: GlobalConnect gik ind på det tyske marked, opkøbte Telenor Sveriges operatør Open Universe og fortsatte udrulningen i Danmark ved at udnytte synergierne med koncernens dybe erfaring med privatmarkedet i Sverige og Norge. GlobalConnect annoncerer nu, at de er gået i gang med at grave fiber til private hjem i Finland.
I Danmark (og Tyskland) ligger omsætningen på niveau med året før. Hvis der tages højde for en ekstraordinær indtægt på en enkelt kunde i 2020, steg omsætningen med 2,1%. Justeret EBITDA steg med 4% i forhold til året før, og EBIT steg fra 9 til 13 millioner euro. Helt i tråd med strategien har GlobalConnect fortsat massive investeringer i infrastruktur, som i Danmark primært har været fokuseret på udrulning af fiber til privatmarkedet.
Med udgangspunkt i momentum fra 2021 ser GlobalConnect ind i de kommende år med en vækststrategi centreret omkring en tendens, hvor virksomheder og organisationer i stigende grad søger en partner, som kan rådgive, samle og tage ansvar for den fulde digitale infrastruktur, som bliver mere og mere forretningskritisk. Her har GlobalConnect en unik position og forventer markant vækst inden for sine markedsledende managed end-to-end connectivity løsninger.