Dine Galaxy wearables bliver nu endnu smartere i de kommende måneder.
Google Gemini er på vej til at blive lanceret på Samsung Galaxy Watches og bliver dermed integreret i Galaxy’s wearable-serien for første gang.
Derudover vil du nemt kunne aktivere Gemini, når dine enheder er parret med Galaxy Buds3-serien. Denne opdatering vil udvide AI-funktionerne på tværs af hele Galaxy-økosystemet og skabe en mere sammenhængende og intelligent brugeroplevelse.
Galaxy Watch: Få mere fra hånden – men uden at bruge hænderne
Med Gemini på din Galaxy Watch kan du få hjælp uden at bruge hænderne ved blot at bruge naturlige stemmekommandoer – så du kan forblive produktiv, mens du er på farten. Når du fx løber på løbebåndet i fitnesscentret, kan du blot sige: “Husk, at jeg bruger skab nummer 43 i dag,” så du kan fokusere på din træning uden bekymringer. Eller hvis du modtager en vigtig e-mail, mens du bærer på dagligvarer, kan du sige: “Opsummer min seneste e-mail” for hurtigt overblik. Gemini håndterer disse forespørgsler på tværs af dine apps, så du nemt kan se svaret og komme hurtigt videre med det, du var i gang med.
Galaxy Buds: Nem interaktion mellem enhederne
Når Galaxy Buds bruges, fortsætter den problemfri Gemini-oplevelse. Med stemmekommandoer eller ved at klemme og holde på dine Galaxy Buds, kan du aktivere Gemini og nemt interagere med din Galaxy-smartphone. Så når du snører løbeskoene før en løbetur, kan du blot spørge Gemini: “Hvordan bliver vejret til min løbetur i dag?” – helt uden at tage telefonen frem. Med Gemini er en mere intelligent Samsung Galaxy-oplevelse lige ved hånden.
Om Samsung Electronics Co., Ltd.
Samsung inspirerer verden og former fremtiden med transformative idéer og teknologier. Virksomheden er med til at redefinere vores opfattelse af tv-apparater, smartphones, bærbare enheder, tablets, digitale apparater, netværkssystemer og hukommelse, system-LSI-, støberi- og LED-løsninger. De seneste nyheder kan findes i Samsungs nyhedsrum på http://news.samsung.com