I sidste måned introducerede OnePlus deres nye smartphone OnePlus 12, der blot en time efter lanceringen oplevede et rekordstort salg med preorders globalt og dermed blev den bedst sælgende flagskibsenhed hos virksomheden i de sidste 5 år.
Fra nu af er OnePlus 12 også fysisk at finde på de danske hylder til en skarp pris på 7.699 kr.
OnePlus’ nye flagskibstelefon er nu på gaden og er forud for salget også blevet taget imod med åbne arme af OnePlus’ stærke fællesskab i Danmark. Til OnePlus’ pop-up event i Bruuns Galleri i Århus den 2. februar lagde hele 600 danskere vejen forbi for at se og få fingrene i det begrænsede antal af den nye smartphone, der tillige blev udsolgt på dagen.
“OnePlus 12 har haft en suveræn start og har fået en overvældende modtagelse hos brugerne. Med den nye smartphone er det vores ambition at tilbyde forbrugerne en af de bedste topmodeller i år, der på den ene side balancerer høj ydeevne og lang levetid, ligesom den fås til overkommelige priser,” siger Thor Gøtz, der er landechef for OnePlus i Danmark.
OnePlus 12 byder både på forbedret batterilevetid samt en trådløs og hurtigere opladning, der giver brugerne mulighed for at bruge smartphonen endnu mere frit i deres hverdag. Den nye smartphone kommer desuden med en helt ny skærm med en imponerende lysstyrke samt 4. generation af Hasselblads kamerasystem. OnePlus 12 fås i de to farver Flowy Emerald, der er inspireret af det evigt skiftende mønster i den New Zealandske Dart River, og i et klassisk Silky Black-design, der har en enestående tekstur skabt gennem en avanceret AG glasproces.
Priser og tilgængelighed
I Danmark starter prisen for OnePlus 12 fra 7.699 kr. for 12+256GB-varianten, mens 16+512GB-varianten koster 8.699 kr. OnePlus er tilgængelig hos Telia, Call Me, Telenor, CBB, 3, Proshop og Elgiganten samt på oneplus.com.