Hackere sender fire gange så mange Microsoft-mails som sidste år
Hjem SIKKERHED Hackere sender fire gange så mange Microsoft-mails som sidste år

Hackere sender fire gange så mange Microsoft-mails som sidste år

Af Redaktionen

Tre ud af fem phishingmails, hvor en virksomhed bruges som afsender, er en falsk e-mail fra Microsoft.

Det viser den seneste Brand Phishing-rapport fra Check Point Research, der afdækker, hvilke ti virksomheder cyberkriminelle oftest udgiver sig for.

Microsoft-relaterede phishingmails udgør således hele 61 pct. af alle disse phishingangreb.

 Ifølge nye tal fra Check Point Software Technologies er Microsoft fortsat hackernes foretrukne brand, når de forsøger at ramme intetanende brugere ved at efterligne kendte brands. Tallene fra tredje kvartal i 2024 viser således en markant stigning i Microsoft-relaterede phishingmails, der nu udgør hele 61 pct. af alle brand-relaterede phishingangreb. Til sammenligning var tallet blot 14 pct. i samme periode sidste år. Det betyder, at Microsoft-relaterede phishingmails nu står for over tre ud af fem phishingmails, sammenlignet med kun en ud af syv sidste år.

Selvom Microsoft er den mest anvendte afsender i disse phishingangreb, bør man også være opmærksom på mails fra andre velkendte brands. Således er Google rykket op på tredjepladsen med 7 pct. af alle forsøg på phishingangreb, og Adobe er tilbage på listen for første gang siden 2022. Desuden er er e-handelsplatformen, Alibaba, for første gang at finde på listen over de mest imiterede brands.

Hackernes foretrukne brands for tredje kvartal i 2024:
  1. Hackere sender fire gange så mange Microsoft-mails som sidste årMicrosoft (61 pct.)
  2. Apple (12 pct.)
  3. Google (7 pct.)
  4. Facebook (3 pct.)
  5. WhatsApp (1,2 pct.)
  6. Amazon (1,2 pct.)
  7. Alibaba (1,1 pct.)
  8. Adobe (0,8 pct.)
  9. X (Twitter) (0,8 pct.)
  10. Adidas (0,6% pct.)

Balder Borup, der er Security Engineer hos Check Point Software Technologies i Danmark, er ikke overrasket over, at Microsoft fortsætter sin himmelflugt.

“Microsofts høje placering på listen skyldes virksomhedens udbredte anvendelse og pålidelighed som brand. Med en stigning til 61 pct. af alle brandrelaterede phishingangreb ser vi tydeligt, hvordan cyberkriminelle udnytter brugerens tillid for at omgå traditionelle sikkerhedsforanstaltninger. Dette understreger nødvendigheden af løbende opdaterede sikkerhedsstrategier, som omfatter både avancerede sikkerhedsløsninger og uddannelse af medarbejdere og brugere. At genkende og blokere phishing kræver en kombination af sofistikerede sikkerhedssystemer og kendskab til trusselslandskabet,” afslutter Balder Borup.

For mere information, læs den engelske blog her.

 

Om Check Point Software Technologies

Check Point Software Technologies (https://www.checkpoint.com) er en af verdens førende leverandører af AI-drevne cloudbaserede cybersikkerhedsplatforme og beskytter mere end 100.000 organisationer på verdensplan. Check Point udnytter kraften fra AI til at forbedre effektiviteten og nøjagtigheden i cybersikkerhed med virksomhedens Infinity Platform, der sikrer proaktiv trusselsforebyggelse og hurtigere responstider med en af branchens førende detektionsrater. Den omfattende platform indeholder teknologi, der er leveret via cloud og består af: Check Point Harmony til sikring af brugernes arbejdsplads; Check Point CloudGuard til sikring af clouds; Check Point Quantum til beskyttelse af netværk og Check Point Infinity Platform Services til sikkerhedsstyring og -tjenester til over 100.000 organisationer i alle størrelser.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>