Hvis du har levet længe nok, husker du måske de bilfri søndage i 70’erne – et initiativ under oliekrisen, hvor gaderne lå stille uden trafikstøj.
Nu, i 2025, står vi over for en anden slags krise: digital træthed. Vores mentale ressourcer er under pres, og måske er det tid til at tage en pause.
Februar 2025 – Flere og flere omfavner konceptet ‘digital detox’, og nu tager HMD (Human Mobile Devices) skridtet videre med initiativet ‘mobilfri søndage’. Formålet? At give folk en tiltrængt pause fra smartphones og deres konstante strøm af notifikationer – til gavn for både fokus, nærvær og mental sundhed.
Sluk skærmen, tænd nærværet
Selvom markedet for ‘feature phones’ (de klassiske mobiltelefoner med taster) generelt er faldende, har HMD vundet markedsandele to år i træk – og væksten fortsætter. En ny bølge af brugere, især generation Z, søger at slippe ud af deres digitale afhængighed. De vil ikke længere være ‘screenagers’, men i stedet leve mere enkelt og til stede i nuet.
Klaptelefoner er blevet et symbol på denne bevægelse. Når skærmen klappes i, føles det som en fysisk handling, der markerer en pause fra den digitale verden. Og netop derfor opfordrer HMD nu endnu flere til at tage en pause fra uendelig scrolling og gøre søndagene mobilfri.
Mental sundhed i fokus
Undersøgelser viser tydeligt, at vi påvirkes negativt af digitalt overforbrug. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport ‘Young consumers and social media’ oplever hver femte unge mellem 15-25 år stærke tegn på afhængighed af sociale medier.
Derfor giver det god mening, at den yngre generation aktivt søger nye måder at skabe en sundere og mere bæredygtig digital livsstil. Mobilfri søndage er et skridt i den retning – en mulighed for at koble fra og være mere til stede i virkeligheden.
Sådan kommer du i gang med mobilfri søndage
At tage en pause fra sin smartphone kan føles uvant, men det kan også være en øjenåbner. Derfor har HMD allieret sig med Arne Mathiasen, dansk iværksætter og grundlægger af Dumbphone.dk, som er et netværk, der lærer unge om fordelene ved at bruge mindre tid online. Han deler her fem simple tips til at gøre mobilfri søndage til en succes:
- Gør det sammen. Det er nemmere (og sjovere) at gå offline, hvis du gør det med andre. Inviter en ven med på en mobilfri søndag, eller gør det til en fælles familieaktivitet.
- Viljestyrke er ikke nok. Og selv de mest viljestærke kan falde i. Læg derfor din smartphone helt væk – fx i en skuffe, på en anden etage eller brug detox mode, hvis din mobil har den funktion.
- Brug en dumbphone. Hvis du er bekymret for at misse vigtige opkald, så brug en dumbphone med et ekstra SIM-kort. På den måde kan du stadig være tilgængelig uden at skulle kæmpe mod alle fristelserne på en smartphone.
- Forvent modstand og vær nysgerrig. Det kan føles underligt, måske endda ubehageligt, at undvære sin telefon – og det er helt normalt. Læg mærke til, hvordan du har det, når ubehaget aftager, for det vil det.
- Jo sværere det føles, jo mere har du brug for det. Hvis du mærker stor modstand mod en digital detox, er det ofte et tegn på, at den vil gavne dig. Vi er blevet utroligt afhængige af vores smartphones i hverdagen, og det er sundt at tage en pause, se op fra skærmen og opleve verden omkring os.
”En digital detox kan være en øjenåbner og en stærk måde at lære noget nyt om dig selv. Først når du prøver at undvære din smartphone i en periode, bliver det tydeligt, hvordan den påvirker dig – og den indsigt får du kun gennem direkte erfaring. Se en digital detox som en mulighed for at opnå ny erkendelse. Det kan være en stærk drivkraft til at ændre vaner efterfølgende, samtidig med at du får en klarere forståelse af, hvilke specifikke vaner du ønsker at justere. Søndag er den perfekte dag til at tage en pause, da de fleste ikke skal pendle eller hente børn fra skole. Jeg håber, du vil være med til at gøre mobilfri søndage til en realitet sammen med Human Mobile Devices,” siger Arne Mathiesen.
HMD arbejder for en sundere digital adfærd
I februar 2025 lancerer HMD initiativet Mobilfri søndage som en del af virksomhedens mission om at skabe en bedre balance mellem teknologi og sund digital adfærd. Initiativet udspringer af ‘The Better Phone Project’, der blev introduceret i juli 2024 med det formål at forene teknologi med sundere vaner.
Forældre, undervisere og myndigheder er i stigende grad optaget af at minimere den negative påvirkning af den teknologiske udvikling, og HMD ønsker at være en del af løsningen. Virksomheden har derfor lanceret HMD Fusion og HMD Skyline, begge med detox mode, som hjælper brugere med at tage bevidste pauser fra skærmen.
Desuden har HMD skabt en række feature phones, herunder HMD Barbie Phone, udviklet i samarbejde med Mattel, og netop Barbie-telefonen har indbyggede remindere til selvomsorg og sætter på den måde fokus på både digitalt og mentalt helbred.
Med Mobilfri søndage fortsætter HMD sin indsats for at hjælpe folk med at tage mere kontrol over deres digitale liv og genfinde balancen mellem teknologi og nærvær.
Om HMD: Human Mobile Devices
Hos HMD (Human Mobile Devices) lytter vi til, hvad folk virkelig har brug for. Vores forbrugere værner om planeten, føler sig ofte overvældede af digital overbelastning og er bevidste om deres budget. Derfor er vi stolte af at være Europas største smartphone-producent, frontløber inden for reparer-selv-telefoner og en pålidelig partner for dem, der har brug for en digital pause.
TM og 2025 HMD Global. Alle rettigheder forbeholdes. HMD Global Oy er licenshaver af Nokia-brandet til telefoner. Nokia er et registreret varemærke tilhørende Nokia Corporation. BARBIE og tilhørende varemærker samt design tilhører og anvendes under licens fra Mattel. 2025 Mattel.
For mere information, besøg hmd.com eller følg os på sociale medier @HMDDevices.