Hyundai har i dag frigivet teaserbilleder af sin længe ventede IONIQ 9, en tre-rækket, helelektrisk SUV, der markerer en ny milepæl i Hyundais engagement i elektrificering.
IONIQ 9 er den nyeste tilføjelse til Hyundais IONIQ-serie og er bygget på Hyundais anerkendte Electric-Global Modular Platform (E-GMP).
Tallet ‘9’ symboliserer det største køretøj i IONIQ-serien, og designet er inspireret af både med slanke linjer og et rummeligt, indbydende interiør.
Den buede taglinje og forlængede akselafstand sikrer masser af plads til alle passagerer, også dem på tredje række.
Forlygterne er udstyret med Parametric Pixels, Hyundai karakteristiske lysdesign for IONIQ-modellerne, og de multi-eger hjul fremhæver IONIQ 9’s dynamiske og elegante udtryk.
IONIQ 9 har verdenspremiere på LA Auto Show i november, hvor flere produktdetaljer vil blive afsløret.
Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.
Hyundai Danmark er et selskab under Nic. Christiansen Gruppen med hovedsæde i Kolding. Hyundais dna er et stærkt design samtidig med en driftssikker kvalitet, som bakkes op af mærkets unikke 5 års garanti uden kilometerbegrænsning.
Hyundai tog hul på en ny epoke med elbilen IONIQ 5, der agerer spydspids i mærkets e-mobilitet. IONIQ 5 er starten på en helt ny familie af ebiler, der med tiden vil dække mange forskellige segmenter.