LK Wiser udgør med de mange delelementer et komplet smart home-system med alt i lysdæmpere, stikkontakter, bevægelsessensorer og meget mere.
Læs med her og få en overskuelig introduktion til LK Wiser-systemet og nogle af de mange smarte elementer.
Helt kort om LK Wiser smart home
Bag LK Wisers smart home system står Schneider Electric og Lauritz Knudsen, og systemet består af trådløse komponenter, som forbinder og styrer belysningen, sikkerheden, klimaet og energiforbruget i dit hjem eller på din arbejdsplads. Du kan både styre LK Wiser-komponenterne med stemmen, batteritryk eller med den tilhørende app. Komponenterne fungerer sammen med smart home-assistenter som Amazon Alexa, Google Home og Siri.
Blandt de mest populære LK Wiser-elementer kan nævnes lysdæmpere, bevægelsessensorer, termostater, overvågningskameraer, gateways og stikkontakter, hvoraf vi skal se lidt nærmere på de to sidste.
LK Wiser gateways
Kort sagt fungerer en gateway fra LK Wiser som den centrale kommunikationsenhed i hele LK Wiser smart home-systemet. Det er nemlig den, som sikrer kommunikationen til alle dine LK Wiser-enheder rundt omkring i hjemmet eller på kontoret, og det er den, som giver dig det fulde udbytte af det smarte system – og den er endda Zigbee-kompatibel.
LK Wiser gatewayen har tre primære funktioner; den sikrer kommunikation mellem Wiser-enhederne, den sikrer kommunikation med appen, og slutteligt vil gatewayen sikre, at hele systemet fortsat kan fungere i tilfælde af, at internetforbindelsen forsvinder. Med en LK Wiser gateway kan du altså styre det hele over din app. Du kan for eksempel holde øje med både bevægelsessensorer og overvågningskamera, ligesom du kan dæmpe lyset derhjemme, selvom du er på arbejde.
LK Wiser stikkontakter
Som del af Wiser-serien finder du også LK Wiser stikkontakter. De passer ind i det øvrige LK Wiser smart home-system, og har du også gatewayen, kan hele systemet som nævnt kommunikere sammen. Opsætning og tilslutning af stikkontakten kan foregå over appen og er nem og hurtig. I serien findes også Wiser adapter smart plug, som er en flytbar stikkontakt, der både kan styres manuelt og via appen. Du sætter den blot i en eksisterende stikkontakt, hvorefter du kan konfigurere lys eller andet elektronisk udstyr.
Køb dine LK Wiser smart home elementer hos YouSave.dk
Om du er blevet inspireret til at starte småt med et par af LK Wiser smart home elementerne, eller om du vil have hele systemet installeret med det samme, kan det godt betale sig for dig at se nærmere hos YouSave.dk. Her finder du nemlig et stort udvalg af de smarte produkter fra LK Wiser, og priserne er altid helt i bund!