Kia Corporation afslørede i dag en ny snekæde-integreret dækteknologi, der gør det lettere at køre med optimal sikkerhed i vintervejr.
En video der visualiserer teknikken kan ses på gruppens YouTube-kanal her: Link
Snekæde-integreret dækteknologi bruger memory shape legeringsmoduler, der er placeret inde i dækket.
Disse moduler kan aktiveres, så de fungerer som en snekæde, blot ved at trykke på en knap i instrumenteringen.
I modsætning til traditionelle snekæder, der er komplicerede at montere og afmontere, vil denne teknologi automatisk implementere snekæder af memory shape legering ved et tryk på en knap. Det vil forbedre sikkerheden på snedækkede, glatte veje.
“Denne innovation, som forhåbentlig vil blive introduceret på Kia modeller i fremtiden, afspejler mærkets forpligtelse til at omdanne avancerede teknologier til praktiske løsninger, der gavner kunderne,” sagde Joon Mo Park, leder af Advanced Chassis Development Team. “Vi fortsætter med at udvikle teknologier, der forbedrer sikkerheden og bekvemmeligheden i vores bilmodeller og giver værdi til vores kunder.”
Den snekæde-integrerede dækteknologi består udover det elektroniske system af dæk med radiale riller fordelt i dækket som en pizza skåret i slices, med moduler lavet af memory shape legering indsat i disse riller.
Denne teknologi udnytter memory shape legeringens evne til at vende tilbage til sin oprindelige form, når systemet aktiveres elektronisk. Under normal kørsel er systemet komprimeret inde i hjulet formet som et “L” og kommer ikke i kontakt med vejoverfladen. Når føreren aktiverer systemet elektronisk, vender det tilbage til sin oprindelige profil; og materialet danner en ”J”-form, der skubber modulet ud for at få kontakt med vejoverfladen, hvilket forbedrer vejgreb, stabilitet og sikkerhed på snedækkede veje.
Hvis dækkets overflade slides ned til modulets normaltilstand, vil bilisterne nemt kunne identificere alvorligt dækslid og få dækkene udskiftet rettidigt.
Den nye innovative teknologi fra Kia er patentanmeldt i både Sydkorea og USA. Og Kia overvejer masseproduktion af dækkene efter yderligere udvikling, holdbarheds- og ydeevnetests.