Den nye GTA 20 fra STIHL er en kompakt maskine til beskæring, havearbejde og mindre projekter i haven.
Batterihåndsaven er udviklet til både højre- og venstrehåndede og kombinerer lav vægt med gummibelagte grebsflader, hvilket gør den behagelig at arbejde med til en lang række opgaver i haven.
GTA 20 er en alsidig maskine til den løbende vedligeholdelse af haven. Uanset om brugeren skal beskære træer, forme buske eller udføre mindre saveopgaver omkring hjemmet, leverer den kompakte batterihåndsav høj brugskomfort og præcise snit. Maskinen drives af et AS 2-batteri og klarer op til 70 snit i træ med dimensionen 5 x 5 cm på en opladning.
– Med GTA 20 har vi haft fokus på at gøre beskæring og lettere saveopgaver så enkle som muligt. Maskinen er alsidig og nem at arbejde med, hvilket betyder, at den ofte bliver brugt til flere opgaver i haven, end man først havde forestillet sig, siger Clara Bergström, Product Manager hos STIHL i Norden.
Med et 10 cm langt Light 01-sværd og den smalle 1/4″ PM3-savkæde leverer GTA 20 rene snit med et lavt vibrationsniveau. Det slanke design gør det samtidig nemt at arbejde i tætte buskadser og på steder med begrænset plads, hvor større maskiner kan være vanskeligere at håndtere.
For at gøre arbejdet endnu lettere er GTA 20 udstyret med det nye RightTight-kædespændingssystem. Med et enkelt greb kan kæden spændes og efterspændes uden brug af værktøj, mens fjedermekanismen sikrer optimal kædespænding for jævne og præcise snit. Også kædeskift kan udføres helt uden værktøj.
Batterihåndsaven vejer kun 1,2 kg inklusive batteri og skæreudstyr. Det ergonomiske håndtag og de gummibelagte grebsflader gør GTA 20 komfortabel at arbejde med, uanset om du er højre- eller venstrehåndet. Som en del af AS-systemet kan batteriet anvendes i alle maskiner i systemet, herunder hækkeklipperen HSA 26, græstrimmeren FSA 30 og håndstøvsugeren SEA 20.
Til brugere, der ønsker at nå højere grene, findes der også en forlængerstang som tilbehør, der øger rækkevidden med 1,5 meter. Der fås desuden et praktisk hylster til nem opbevaring under arbejdet. GTA 20 sælges som et komplet sæt med AS 2-batteri, lader og Multioil Bio, så det er nemt at komme i gang med det samme.
Highlights:
- Kompakt og let: Med en vægt på kun 1,2 kg inklusive batteri og skæreudstyr er GTA 20 nem at manøvrere og behagelig at arbejde med.
- Værktøjsfri kædespænding: Det nye RightTight-system sikrer optimal kædespænding med et enkelt greb – helt uden brug af værktøj.
- Smidig på trange steder: Det kompakte design og det smalle skæreudstyr gør det nemt at arbejde i tætte buskadser og på steder, hvor større maskiner kan være sværere at håndtere.
STIHL GTA 20 fås hos autoriserede forhandlere og på stihl.dk fra august 2026.
Specifikationer
| GTA 20 | |
| Motortype: | DC-motor |
| Effekt (W): | 300 |
| Vægt inkl. batteri og skæreudstyr (kg): | 1,2 |
| Sværdlængde (cm): | 10 |
| Sværd: | STIHL Light 01 |
| Savkæde: | STIHL 1/4″ Picco Micro 3 |
| Kædehastighed (m/s): | 8 |
| Batteri: | AS 2 |
For mere information, kontakt venligst: stihl@morepr.se








