– Kunstig intelligens er i dag blevet en central komponent for virksomheders mulighed for innovation og konkurrenceevne.
Desværre oplever mange virksomheder udfordringer med indkøring, træning og teknisk kompleksitet i arbejdet med AI.
Ifølge Lenovos seneste Global CIO Playbook har to ud af tre virksomheder faktisk endnu ikke set et afkast på deres AI-investeringer, selvom budgetterne inden for AI vokser markant.

Ashley Gorakhpurwalla, President for Infrastructure Solutions Group hos Lenovo
Med sin nye Hybrid AI Advantage-udvidelse stiller Lenovo nu en komplet pakke af services, løsninger og hybride platforme til rådighed, der sikrer, at virksomheder kan bygge, skalere og drive AI-løsninger sikkert og effektivt – på tværs af cloud, datacentre og edge.
“Lenovo fører an med de nye banebrydende, integrerede løsninger, der tager AI fra et eksperimentelt niveau til en operationel virkelighed og samtidig gør AI tilgængeligt for alle typer virksomheder uanset størrelse. Med vores nye tjenester og samarbejder hjælper vi kunderne med at opnå konkrete produktivitetsgevinster, øge medarbejdertilfredsheden og frigøre data, der skaber forretningsværdi hurtigere end nogensinde før,” siger Ashley Gorakhpurwalla, President for Infrastructure Solutions Group hos Lenovo.
Virksomheder i flere brancher mærker også allerede forskellen. Et globalt flyselskab har for eksempel øget effektiviteten markant gennem Lenovos rådgivning og designprogrammer, mens virksom14heder i sundhedssektoren og industrien bruger Lenovos løsninger til hurtigere diagnosticering og automatiseret kvalitetskontrol. Løsningerne dækker konkrete use-cases i hotel- og retailbranchen, arbejdssikkerhed og kvalitetsinspektion i produktionsvirksomheder.
Bag kulisserne arbejder Lenovo sammen med partnere som Cisco, IBM og NVIDIA om at tilbyde avanceret, energieffektiv infrastruktur, der kan håndtere alle AI-arbejdsbelastninger. Fra nye ThinkSystem-servere til hybride AI-platforme, der er designet til at levere op til 11 gange hurtigere AI-inferens på store sprogmodeller og øge netværksperformance med op til 1,6 gange.
Men teknologien kan ikke stå alene. Derfor tilbyder Lenovo også nye AI Adoption- og Change Management- services, der hjælper virksomheder med at klæde medarbejdere på til at arbejde med AI, øge engagementet og sikre ansvarlig brug af kunstig intelligens i hele organisationen. Gennem strukturerede træningsprogrammer og rollebaserede strategier sikrer Lenovo, at AI ikke blot er en teknologi, men en integreret del af virksomhedens kultur og arbejdsprocesser.
Den nye portefølje rummer også en række nye produkter, herunder den kraftfulde ThinkSystem SR680a V4-server med avanceret GPU-acceleration til tunge AI-modeller samt hybride AI-platforme i samarbejde med IBM Watsonx og Cisco Nexus, der sikrer høj ydeevne og skalerbarhed til alle typer AI-miljøer lige fra cloud til edge.