LGT 2601 1k
Hjem VIRKSOMHEDLogitrans udfordrer 100 procent automation med 80/20-tilgang

Logitrans udfordrer 100 procent automation med 80/20-tilgang

Af Redaktionen

Med den nye LogiRobot satser Logitrans på semiautomatisk palletransport uden IT-integration.

Ifølge virksomheden er det ofte de sidste 20 procent af automationen, der driver kompleksitet, risiko og omkostninger.

 Hos den danske produktionsvirksomhed Logitrans har ambitionen ikke været at bygge endnu en fuldautomatisk lagerløsning. Tværtimod. Med lanceringen af LogiRobot går virksomheden bevidst imod branchens udbredte ideal om 100 procent automation og introducerer i stedet en 80/20-tilgang til palletransport, hvor hovedparten af værdien automatiseres – uden krav om wi-fi, ERP-integration eller længerevarende IT-projekter.

– Vi oplever, at mange virksomheder investerer i ambitionen om fuld automation, før de har den organisatoriske og driftsmæssige modenhed til det. Resultatet bliver ofte lange implementeringsforløb og budgetter, der skrider, siger Gitte Kirkegaard, administrerende direktør i Logitrans.

Med mere end 85 års erfaring i udvikling af løsninger til intern materialehåndtering har Logitrans opbygget et indgående kendskab til, hvordan teknologi fungerer i praksis. Den erfaring danner ifølge virksomheden grundlag for den valgte 80/20-tilgang.

Synligt håndtag

LGT 2601 1kDet mest synlige udtryk for den tilgang er robottens håndtag. Hvor fuldautomatiske løsninger typisk søger at eliminere manuel indgriben, har Logitrans valgt at gøre den synlig.

– For nogen signalerer håndtaget noget, der ikke er fuldautomatiseret. For os er det et bevidst valg. Det repræsenterer fleksibilitet og kontrol. Operatøren kan tage pallen og til enhver tid overtage eller ændre opgaven, hvis behovet opstår, siger Gitte Kirkegaard.

Ifølge hende handler det om at ramme det rigtige automatiseringsniveau frem for det maksimale.

Semiautomatisk tilgang

I praksis retter 80/20-tilgangen sig mod gentagne palleflytninger over længere afstande mellem eksempelvis varemodtagelse, bufferzoner og produktion eller fra produktion til færdigvarelager. Det er her, en stor del af tiden og de manuelle ressourcer typisk anvendes. Med LogiRobot samler operatøren pallen op, hvorefter resten af transporten foregår automatisk til den definerede destination.

Ifølge Logitrans handler det om at automatisere de stræk, hvor der ikke tilføres værdi til kundens produkt – uden at gøre løsningen til et komplekst integrationsprojekt.

– Mange automationsprojekter vokser sig store, fordi de fra starten tænkes ind i hele systemlandskabet. Vi har i stedet fokuseret på at skabe en løsning, der kan sættes i drift hurtigt og fungere selvstændigt. Det reducerer både implementeringstiden og den samlede risiko, siger Gitte Kirkegaard.

Den semiautomatiske tilgang betyder samtidig, at virksomheder kan justere ruter og opgaver løbende uden større tekniske tilpasninger, hvis behovet ændrer sig i driften.

Erfaringer fra markedet

Bag prioriteringen ligger ifølge Logitrans erfaringer fra markedet, hvor ambitionen om fuldautomatiserede løsninger ikke altid matcher virkeligheden på lageret. Projekter kan vokse i kompleksitet, når processer, layout og interne arbejdsgange skal tilpasses en stramt defineret automationsløsning.

 – Når man går efter 100 procent automation fra starten, bliver kravene til stabilitet og ensartethed meget høje. Men virkeligheden ændrer sig ofte dagligt. Volumener svinger, ruter justeres, og opgaver flytter sig. Det er ofte her, projekterne bliver dyrere og mere tidskrævende end planlagt, siger Gitte Kirkegaard.

Hun understreger, at målet ikke er at skrue ned for ambitionerne, men at opbygge automation trin for trin.

– Vi tror på, at virksomheder skal starte med de processer, hvor gevinsten er tydelig og implementeringen overskuelig. Når organisationen oplever succes dér, kan man bygge videre. Automation er ikke kun teknologi – det er også modenhed, siger hun.

 

Logitrans er en dansk produktionsvirksomhed, der udvikler og producerer udstyr til intern materialehåndtering, herunder palleløftere, stablere og automatiserede løsninger til lager og produktion. Virksomheden eksporterer globalt –  https://logitrans.com/da/om-logitrans/

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>