Mac-brugere giver it-afdelingerne hovedbrud
Hjem VIRKSOMHED Mac-brugere giver it-afdelingerne hovedbrud

Mac-brugere giver it-afdelingerne hovedbrud

Af Redaktionen

Microsofts it-infrastruktur dominerer i de danske virksomheder.

Mange medarbejdere forstår ikke, hvorfor de ikke uden videre kan bruge deres private iPhone eller MacBook-computer i jobmæssig sammenhæng.

Problemerne med at integrere Apple-produkter i virksomhedernes systemer har givet både brugere, it-afdelinger, sikkerhedsteams og ledere grå hår i hovedet. Men der findes en uventet enkel løsning.

Flere og flere medarbejdere i danske virksomheder efterspørger at kunne bruge Mac-computere, iPhones og andre Apple-produkter på jobbet. Ordninger så som ”medarbejdernes valg” har gjort frit valg af teknik til en konkurrencefordel og en måde, hvorpå man kan tiltrække og fastholde talenter. Mange, som bruger iPhone eller Mac-computer privat, vil også gerne anvende de samme it-værktøjer på jobbet. Disse præferencer har fået frustrationen til at gribe om sig i virksomhedernes it-afdelinger.

Eftersom de fleste danske virksomheder har investeret stort i Microsoft-løsninger, indebærer den stigende forkærlighed for Mac-computere og andre Apple-produkter problemer på flere fronter. I virksomhedernes it-afdelinger oplever mange, at de ikke er lige så gode til Mac som PC. It-folkene har rigeligt at se til i forvejen, og mange af dem har ikke tid til at lære sig selv at håndtere Apple-produkter. Selv sikkerhedsleverandører fokuserer ofte på Microsoft først. Mac og mobil kommer ofte først i anden omgang.

Mac-brugere giver it-afdelingerne hovedbrud

Peo Strindlund, Jamf

Dyrekøbte erfaringer

Et almindeligt scenario er, at en it-afdeling beder sin it-leverandør om hjælp med at løfte Mac-computere ind i organisationen. Eftersom flertallet af virksomhederne har Microsoft-baseret infrastruktur, bliver den mest anvendte metode både internt og for it-leverandørerne, at man løfter Apple-enhederne direkte ind i Microsoft Intune. Et alternativ kan være at rulle Apple-enhederne ud separat med Jamf, men eftersom mange oplever tidspres og usikkerhed i forhold til at blive fortrolig med et helt nyt system, vælger man ofte at integrere Mac i den eksisterende platform.

Dette kan fungere helt ok, i hvert fald til at starte med. Med Intune får man det basale på plads: Man kan styre, konfigurere og opdatere enhederne, men før eller siden opstår der behov, som ikke kan tilgodeses fuldt ud med Microsoft Intune. Dette indebærer, at man ikke kommer uden om at bygge sine egne integrationer og scripts. Måske er man endda også nødt til at efteruddanne medarbejdere i disse tilpasninger. Når noget sidenhen ikke fungerer som forventet, koster det både tid og meromkostninger. It-afdelingen rammes af dyrekøbte erfaringer: At håndtere Mac og PC i Intune er ikke én og samme sag.

Mac-brugere giver it-afdelingerne hovedbrud

Simon Binder, Microsoft MVP och Chief Technical Architect and Governance Lead, Advania Knowledge Factory

Dertil kommer, at it-afdelingen typisk også vil modtage indsigelser fra sikkerhedsafdelingen, da Mac-enhederne ikke opfylder de fastsatte sikkerhedskrav. Også brugerne rammes, da de ikke får samme funktionalitet, som de er vant til hjemmefra – og heller ikke som kollegerne, der kører Windows.

Globalt er det tendensen, at flere og flere vil bruge Mac, også på jobbet. Derfor er det vigtigt at finde en holdbar løsning, som minimerer frustration og samtidig maksimerer brugertilfredshed og sikkerhed allerede nu. Den gode nyhed er, at løsningen er enkel. I stedet for at vælge enten Microsoft eller Jamf, kan man faktisk få dem begge på en gang.

Ikke et enten-eller, men et både-og

Microsoft og Jamf indledte allerede i 2017 et tæt samarbejde, som har ført frem til forskellige integrationer, som gør livet lettere for it-afdelinger og sikkerhedsteams. Med Microsoft og Jamf slipper man for at bygge egne tidskrævende tilpasninger, og sikkerhed og betalingsydelser er allerede på plads. Mac-brugerne får desuden den oplevelse, de er vant til.

Tilsammen tilbyder Jamf og Microsoft en integreret løsning til Device Compliance, som garanterer betinget adgang for alle brugere. Ved at anvende Jamf Pros Smart Groups kan hver enhed kontrolleres i realtid mod de adgangskrav, som administratoren har sat op. Glem dengang hvor det varede over otte timer at identificere en inkompatibel enhed. Med Jamf Pro og Microsoft Entra verificeres enhederne automatisk og kontinuerligt for at sikre, at de opfylder sikkerheds- og compliance-krav, uden at man er nødt til at vente på, at ændringer skal træde i kraft.

Tilfredse brugere, it-afdelinger og sikkerhedsteams

It-afdelingens job er at skabe værdi for brugerne og levere den bedst mulige it-oplevelse med det mindst mulige besvær. Når brugerne åbner deres computere om morgenen, skal alle de værktøjer, de behøver, kunne findes – uden irritationsmomenter.

MacOS og Windows er langtfra én og samme sag og kan ikke håndteres ud fra samme it-strategi. Hidtil har mange set Mac som noget, man kan klare som venstrehåndsarbejde, men med stadig flere sikkerhedstrusler og stadig mere raffinerede metoder, er det nødvendigt at tilgå også Apple-produkterne med dedikeret fokus og egen strategi.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>