Selvom brugen af kunstig intelligens er stigende inden for cybersikkerhed, er mange virksomheder tilbageholdende med at stole på den, konkluderer en ny undersøgelse fra Arctic Wolf.
Et digitalt paradoks skaber en voksende kløft mellem anvendelsen og tilliden til AI.
Mens organisationer ihærdigt arbejder med at implementere AI for at følge med stadigt mere sofistikerede cybertrusler, har de fleste stadig ikke tillid til den kunstige intelligens’ autonome sikkerhedsbeslutninger. Sådan lyder en af konklusionerne i en ny undersøgelse fra cybersikkerheds- og AI-virksomheden Arctic Wolf.
I den nye 2026 AI & Cybersecurity Trends Report svarer respondenterne, at de er fanget mellem behovet for lynhurtigt maskindrevet forsvar og efterspørgslen efter pålidelige resultater. De 1.350 beslutningstagere inden for sikkerhed og it, der har deltaget i undersøgelsen, som er udført af Sapio Research, svarer, at AI hurtigt er blevet en forudsætning for moderne sikkerhedsoperationer.
94 procent af organisationerne bruger nu LLM’er, og samme andel svarer, at AI-kapaciteter påvirker købsbeslutninger inden for cybersikkerhed, og mere end halvdelen (51 procent) betragter AI-funktionalitet som et krav ved evaluering af leverandører. Alligevel har kun 14 procent gjort AI til en central del af deres sikkerhedsstrategi, hvilket understreger en mangel på tillid til autonom AI.
Tillidskløften vokser
Kun 53 procent af de adspurgte har tillid til, at AI kan udføre specifikke, klart definerede sikkerhedshandlinger, såsom at blokere ondsindede IP-adresser via en firewall. Tilbageholdenheden skyldes frygt for, at sådanne handlinger kan blive udløst af falske positive detektioner.
Tillidskløften opstår på et tidspunkt, hvor organisationer står over for vedvarende cybertrusler og -risici. Næsten to tredjedele (63 procent) af respondenterne rapporterer at have oplevet en betydelig cybersikkerhedshændelse inden for det seneste år, og næsten halvdelen (48 procent) af de berørte organisationer oplevede forstyrrelser, der varede to uger eller længere. Alligevel er 96 procent af respondenterne stadig sikre på, at deres teams kan følge med omfanget og kompleksiteten af nutidens trusler, hvilket understreger en voksende kløft mellem det opfattede beredskab og de faktiske resultater.
“Organisationer har allerede besluttet, at AI skal spille en central rolle i cybersikkerhed. Udfordringen nu er tillid. Sikkerhedsledere ønsker den hastighed, kapacitet og effektivitet, AI kan levere, men de skal samtidig kunne stole på, at resultaterne er pålidelige, forklarlige og tilpasset deres virksomhed. Fremtiden for sikkerhedsoperationer vil tilhøre organisationer, der kombinerer pålidelig AI med menneskelig ekspertise for at handle hurtigere, træffe bedre beslutninger og opbygge større modstandsdygtighed,” siger Adam Marrè, Chief Information Security Officer hos Arctic Wolf.
Rapporten konkluderer desuden følgende:
- AI er blevet både en strategisk topprioritet. 35 procent af lederne nævner AI som deres største cybersikkerhedsrisiko. Dermed rangerer AI højere end ransomware og malware for andet år i træk, selvom ransomware stadig er den mest almindelige hændelsestype, som Arctic Wolf Incident Response håndterer.
- Uoverensstemmelse mellem selvtillid og virkelighed. Mens 96 procent af lederne udtrykker tillid til deres teams’ evne til at håndtere moderne trusler, har 63 procent oplevet en betydelig cybersikkerhedshændelse det seneste år, mens yderligere 7 procent af sikkerhedslederne oplyser, at de var usikre på, om de havde oplevet en sådan hændelse.
- Organisationer forventer, at AI forbedrer sikkerhedsresultaterne. 85 procent mener, at AI vil forbedre deres evne til at opdage nye eller vanskeligt identificerbare trusler, mens 72 procent mener, at AI er mere bedre end mennesker til at identificere trusler.
- Manglende tillid er fortsat den primære barriere for udbredelsen af AI. Selvom agentbaseret AI er et af de mest omtalte emner inden for cybersikkerhed i dag, kan dens langsomme udbredelse tilskrives bekymringer om databeskyttelse (51 procent), manglende menneskelig intuition (49 procent) og bekymringer om ansvarlighed og risikoen for unøjagtige resultater, som topper denne liste.
- Cyberhændelser fortsætter med at skabe varige driftsforstyrrelser. Næsten halvdelen (48 procent) af organisationerne, der blev ramt af en betydelig hændelse, rapporterede et produktivitetstab, der varede to uger eller længere.
- Datatab er blevet den mest skadelige cyberhændelse. 21 procent af respondenterne identificerede utilsigtet dataeksponering eller utilsigtet datatab som den mest alvorlige cybersikkerhedshændelse. Yderligere 8 procent nævnte bevidst dataeksfiltration eller tyveri som en alvorlig bekymring.
- Ransomware fortsætter med at kræve en høj pris. I Nordamerika endte 74 procent af de ransomware-ramte organisationer med at betale løsesum enten direkte eller gennem en tredjepart. Det er den højeste andel blandt de undersøgte regioner.
- Sikkerhedsteams er fortsat overbelastede. Respondenterne svarer, at de bruger cirka 13 til 15 timer om ugen på hver større sikkerhedsopgave – fra at reducere antallet af falske positiver til at administrere værktøjer og overholde compliancekrav – hvilket understreger den operationelle byrde, som moderne sikkerhedsteams står over for, samt den stigende efterspørgsel efter automatisering og AI.
Læs hele Arctic Wolfs 2026 AI & Cybersecurity Trends Report her.
Om Arctic Wolf
Arctic Wolf er en cybersikkerheds- og AI-virksomhed, der hjælper organisationer med at omsætte håndteringen af cyberrisici til øget forretningsmæssig robusthed. Med Aurora Superintelligence Platform som drivkraft leverer Arctic Wolf moderne sikkerhedsoperationer baseret på egenudviklet AI-teknologi og årtiers praktisk erfaring. Ved at kombinere‑AI-drevet automatisering med eksperters validering hjælper Arctic Wolf organisationer med at håndtere cyberrisiko med større sikkerhed – så de kan bevare kontrollen og fokusere på virksomhedens udviklingen. For at lære mere om Arctic Wolf, besøg www.arcticwolf.com






