Ny AI-software forbedrer kontakten mellem kunde og medarbejder i callcenteret
Hjem AI Ny AI-software forbedrer kontakten mellem kunde og medarbejder i callcenteret

Ny AI-software forbedrer kontakten mellem kunde og medarbejder i callcenteret

Af Redaktionen

Jabra, der er førende indenfor professionel lyd, lancerer i dag Jabra Engage AI Complete – en premium-version af softwaren Engage AI.

Den nye version muliggør tale-til-tekst-transskription i realtid og generativ AI, der gør det nemmere for medarbejderne at yde deres bedste og forbedre interaktionen med kunden.

Med Engage AI Complete modtager medarbejderne i callcenteret live coaching og automatiserede opkaldsresuméer, mens supervisorer får analyser, der kan give indsigt i kvaliteten af samtalerne.

Udvikling af kundeoplevelsen

I de moderne callcentre er medarbejderne ofte spredt over forskellige lokationer, hvor nogle arbejder fra storrumskontorer, mens andre arbejder fra støjende hjemmekontorer. Der arbejdes med mange ting på en gang, og der skal fx både løses kundeproblemer, samtidig med at der skal administreres forskellige systemer og værktøjer – Engage AI Complete er netop designet til denne virkelighed.

Fordi softwaren bruger AI til at transskribere samtalerne live, bliver det muligt for medarbejderne at fokusere på den, der ringer op, i stedet for at tage noter. Softwaren analyserer også, hvad der bliver sagt, samt måden det bliver sagt på, hvilket hjælper medarbejderne med at justere deres tonefald i realtid. Derudover bruger softwaren AI til at eliminere baggrundsstøj for at sikre klarere samtaler, drevet af Jabras ClearSpeech-teknologi.

Resultatet er færre forstyrrelser, hurtigere løsninger og mere meningsfulde samtaler – samtidig med at medarbejderne får nedbragt den kognitive belastning, og supervisorerne bedre kan understøtte medarbejderne.

Ny AI-software forbedrer kontakten mellem kunde og medarbejder i callcenteretGenerativ AI og støjreduktion muliggør mere personlig kontakt

I 2022 lancerede Jabra Engage AI, der kan overvåge tonen i en samtale i realtid. I 2024 blev ClearSpeech introduceret, der fjerner baggrundsstøj fra kundens side for at forbedre klarheden og reducere den kognitive belastning for medarbejderne.

Jabra er de eneste, der leverer tone-AI, tale-til-tekst, generativ AI og støjreduktion i en og samme løsning.

Engage AI er baseret på over 20 års forskning og et fundament af data, indsigt og prioriteret fokus på privatliv. Opkald behandles sikkert med øjeblikkelig feedback leveret direkte til medarbejderen, hvilket hjælper dem med at tilpasse sig i øjeblikket og forbedre dialogen med kunden.

”Vores mål er enkelt – at give medarbejderne muligheden for at tilpasse deres toneleje, forbedre hver samtale og få mest muligt ud af hvert opkald,” siger Andreas Orebo Wenzel, VP for Engage AI hos Jabra. “Med Engage AI Complete har vi samlet mange års stemmeforskning og generativ AI-innovation for at imødekomme callcenterets kernebehov. Engage AI Complete forbedrer både medarbejderoplevelsen og kundetilfredsheden, så virksomhederne får mest muligt ud af hvert opkald.”

Nye funktioner tilgængelige i Engage AI Complete:
  • AI Call Summaries – Transskriberer og opsummerer automatisk opkald for at reducere administration efter opkaldet
  • Auto Call Reason Detection – Registrerer årsagen til opkaldet for at hjælpe medarbejderne med at identificere mønstre og forbedre processer
  • Auto Topic Tagging – Tagger nøgleemner, der diskuteres under opkaldet, for at spore tendenser og ensarte coaching
  • Customer Sentiment – Giver et øjeblikkeligt overblik over, hvordan hvert opkald forløb, med en simpel stemningsscore baseret på de ord, der blev brugt under opkaldet
  • Insights & Analytics Dashboard – Oversigt over samtaler, der hjælper ledere med at forbedre coaching og kvalitet

Uanset om Engage AI Complete kombineres med et Jabra-headset for en optimeret oplevelse eller bruges med et hvilket som helst professionelt headset, er det nemt at implementere og skalere.

Jabra Engage AI Complete vil være tilgængelig globalt i juni 2025. Fås til €50 pr. bruger pr. måned. Den originale version, nu kaldet Engage AI Core, fås stadig til €25 pr. bruger pr. måned.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>