Dell Technologies sætter ny standard med avancerede skærme til arbejde og underholdning
Hjem DELL TECHNOLOGIES Dell Technologies sætter ny standard med avancerede skærme til arbejde og underholdning

Dell Technologies sætter ny standard med avancerede skærme til arbejde og underholdning

Af Redaktionen

Dell Technologies lancerer en ny generation af avancerede skærme, der sætter nye standarder for farvepræcision, øjenkomfort og lydoplevelse.

De nye modeller er designet til at imødekomme behovene hos dem, der ønsker den nyeste skærmteknologi, heriblandt kreative professionelle, ingeniører og teknologientusiaster.

Med banebrydende forbedringer som verdens første IPS Black-teknologi, QD-OLED-panel og AI-forbedret rumlig lydteknologi (3D Spatial Sound) sætter Dell Technologies igen standarden inden for skærmteknologi[1].

 Øget efterspørgsel på højtopløselige skærme

Efterspørgslen efter større og mere højtopløselige pc-skærme vokser fortsat[2], drevet af behovet for mere effektive arbejdsværktøjer og forbedrede brugeroplevelser til både arbejde og underholdning. Dell Technologies introducerer derfor en ny generation af skærme, der kombinerer banebrydende teknologi med høj ydelse og brugervenlighed.

Dell Technologies sætter ny standard med avancerede skærme til arbejde og underholdningDe nye Dell UltraSharp 32- og 27 4K Thunderbolt Hub-skærme byder på den forbedrede IPS Black-teknologi, som leverer dybere kontraster og mere præcise farver. Kombineret med markedets førende øjenkomfort[3] samt avancerede produktivitetsfunktioner via Thunderbolt 4-tilslutning sætter disse skærme en ny standard for professionelle visuelle løsninger.

Derudover præsenterer Dell Technologies den første QD-OLED-skærm, der benytter AI til at forbedre rumlig lyd[4]: Dell 32 Plus 4K QD-OLED-skærmen, der kombinerer imponerende 4K-opløsning med levende farver, skarpe kontraster og en imponerende lyd.

For at få et bedre indblik i fordelene ved IPS Black-teknologien, kan du se videoen her:

 Dell UltraSharp 32 og 27 4K Thunderbolt Hub-skærmene leverer præcise detaljer og maksimal øjenkomfort

UltraSharp-skærmene repræsenterer den mest eksklusive serie af højtydende professionelle skærme, og de nye tilføjelser lever i den grad op til dette ry. De nyeste skærme i UltraSharp-serien er designet til professionelle, der kræver enestående billedkvalitet og komfort til lange arbejdsdage. Med den forbedrede IPS Black-teknologi leverer skærmene dybere sorte nuancer og en kontrastforbedring på 3.000:1[5]. VESA DisplayHDR 600 og 120 Hz opdateringshastighed giver brugerne skarpere billeder, forbedret farvegengivelse og mere flydende visninger.

 Forbedret brugeroplevelse

Med den forbedrede IPS Black-teknologi leverer skærmene op til 47 pct. dybere sorte nuancer og 89 pct. bedre omgivende kontrastforhold i typiske kontormiljøer[6] sammenlignet med konventionelle IPS-skærme[7]. Med VESA DisplayHDR 600 og 4K-opløsning får brugerne forbedret farvegengivelse, øget farvedybde og knivskarpe detaljer, selv under udfordrende lysforhold.

De nye Dell UltraSharp-skærme er med sine 5-stjerner desuden verdens første 4K-skærme til at opnå den højeste øjenkomfortcertificering[8]. Det betyder, at skærmene tilbyder følgende funktioner til forbedret øjenkomfort:

  • Reduceret blåt lys: Op til 30 pct. mindre blåt lys sammenlignet med konkurrerende skærme, uden at påvirke farvegengivelsen, hvilket sikrer øget komfort, også under længere tids brug[9].
  • Indbygget lyssensor: Justerer automatisk lysstyrken og farvetemperaturen efter omgivelserne og reducerer dermed øjentræthed.
  • Lavrefleksionspanel: Minimerer genskær, især under kontorbelysning.
  • 120 Hz opdateringshastighed: Sikrer jævne billeder med minimalt flimmer, hvilket forbedrer brugsoplevelsen.
 Et powerhouse til produktivitet

Med både Thunderbolt 4-, USB-A-, USB-C- og RJ45-porte tilbyder de nye UltraSharp-skærme op til 140 W strømforsyning via USB-C Extended Power Range (EPR) til kompatible pc’er. De frontvendte pop-out-porte gør det desuden nemt at tilslutte eksterne enheder, ligesom der er mulighed for 15 W USB-C-opladning til telefoner og andet tilbehør.

Både Dell UltraSharp 32 og 27 4K Thunderbolt Hub-skærme er certificerede til at fungere med både Windows og macOS og understøtter opsætninger med flere skærme, ideelt til kontormiljøer.

 Ny generation af skærme fra Dell Technologies sætter standarden for lyd og billede

Den nye Dell Plus-skærm kombinerer elegant design med alsidig funktionalitet og er perfekt til både arbejde, skole og underholdning. Dell 32 Plus 4K QD-OLED-skærmen markerer en ny æra inden for skærmteknologi ved at kombinere realistisk lyd, utrolige visuelle detaljer og nem tilslutning. Hvad end behovet er at skabe indhold, spille, streame eller nyde indhold, sikres en fordybende oplevelse, uanset om du arbejder, spiller eller streamer.

Dell 32 Plus 4K QD-OLED-skærmen leverer en ny generation af rumlig lyd, kaldet 3D Soundscape, der tilpasses brugerens bevægelser. Ved hjælp af avanceret AI-teknologi justerer lyden sig automatisk, så den følger brugerens position foran skærmen. Resultatet er en realistisk og omsluttende lydoplevelse, hvor lyden dynamisk justerer sig for præcist at matche dens kilde – uanset om du ser film, spiller spil eller lytter til musik.

Takket være den avancerede 5x5W-højttalerteknologi styres og rettes lyden direkte mod brugerens ører, hvilket sikrer, at hver nuance af lyden står klart og tydeligt. Samtidig fjernes forstyrrende lyd, for at give en ren og fokuseret lydgengivelse, hvilket resulterer i en nøjagtig og fordybende oplevelse.

Billedkvalitet i en klasse for sig

Skærmen kombinerer 4K-opløsning og QD-OLED-teknologi for at levere skarpere billeder, levende farver og dybere kontraster. Den høje farvegengivelse og store kontrast gør skærmen velegnet til såvel krævende kreative opgaver som streaming af film og serier.

Udover kontorbrug, kan gamere også nyde godt af skærmen og se frem til en mere flydende og responsiv oplevelse med en 120 Hz opdateringshastighed, ultralav 0,03 ms responstid og AMD FreeSync Premium, der nærmest eliminerer bevægelsesslør og sikrer flydende gameplay, selv ved hurtige spilscener. Dolby Vision og VESA Display True Black 400 løfter oplevelsen med imponerende kontraster og realisme, så indholdet står knivskarpt og levende på skærmen.

Enkel tilslutning og stilrent design

Med USB-C-tilslutning og op til 90W strømforsyning gør den nye skærm det nemt at oplade og forbinde dine enheder med kun ét kabel. De praktiske pop-out porte giver hurtig adgang til tilslutning af eksterne enheder som tastatur, mus eller andet tilbehør. Skærmens moderne design kombinerer æstetik med funktionalitet og passer perfekt ind i både arbejds- og hjemmeomgivelser.

 Fokus på bæredygtighed

De nye skærme er fremstillet med op til 100 pct. genanvendt aluminium, 85 pct. genanvendt plast og 50 pct. genanvendt stål[10]. Skærmene er desuden EPEAT Gold og EPEAT Climate+-registreret[11] og TCO-certificerede, hvilket sikrer høj energieffektivitet og lav miljøpåvirkning. Dell 32 Plus 4K QD-OLED Monitor opfylder desuden de høje standarder til energiforbrug med ENERGY STAR-certificering[12].

 Fremtidens skærmoplevelse

Dell Technologies fortsætter med at kombinere ydeevne, design, øjenkomfort og bæredygtighed i deres produkter. De nye skærme løfter brugeroplevelsen og imødekommer kravene i en digital hverdag – lige fra arbejde og kreativitet til underholdning. Fra februar 2025 kan brugere desuden administrere og optimere alle Dell-skærme og tilbehør i én applikation med Dell Display and Peripheral Manager (DDPM).

 Pris og tilgængelighed
  • Dell UltraSharp 32 4K Thunderbolt Hub Monitor (U3225QE) bliver tilgængelig fra februar 2025. Pris vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.
  • Dell UltraSharp 27 4K Thunderbolt Hub Monitor (U2725QE) bliver tilgængelig fra februar 2025. Pris vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.
  • Dell 32 Plus 4K QD-OLED Monitor (S3225QC) bliver tilgængelig fra maj 2025. Pris vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.
 Yderligere annonceringer fra CES 2025

Hele pressekittet for de nye skærme kan findes her. Derudover har Dell annonceret sin nye AI-PC-portefølje, som du kan lære mere om her. Se alle Dell Technologies’ lanceringer under CES 2025 her.

 

Om Dell Technologies

Dell Technologies hjælper organisationer og mennesker med at bygge deres digitale fremtid og transformere, hvordan de arbejder, lever og leger. Virksomheden tilbyder sine kunder branchens bredeste og mest innovative palet af teknologier og services til AI-æraen.

[1] Kilde: IDC Worldwide Quarterly PC Monitor Tracker, 3. kvartal 2024. Fra 2014 til 2023

[2] Kilde: IDC-rapport https://www.idc.com/getdoc.jsp?containerId=prUS52603724

[3] Baseret på Dell-analyse af offentligt tilgængelige data, oktober 2024

[4] 3D Spatial Sound. Baseret på en intern markedsanalyse foretaget af Dell Technologies omhandlende den unikke kombination af QD-OLED-skærmteknologi og AI-forbedrede rumlige lydfunktioner, herunder head tracking og adaptiv lydlevering. Intet andet tilgængeligt produkt kombinerer disse specifikke teknologier i en 31,5″ skærm. Gældende August 2024.

[5] Baseret på analyse foretaget af Dell Technologies af offentligt tilgængelige data i oktober 2024

[6] Baseret på tredjeparts forskningsresultater af IPS Black 3000:1 kontrastforhold panel vs konventionelt IPS Panel, november 2024

[7] Se forskellen i denne YouTube-video: https://www.youtube.com/watch?v=LPXQdLfKMRs

[8] TÜV Rheinland Eye Comfort 3.0

[9] Baseret på forskningsresultater foretaget af tredjeparter af TÜV Low Blue Light CAT 2 vs. TUV Low Blue Light CAT 3 Panel. Undersøgelsen er foretaget i juli 2024

[10] Data er baseret på en intern analyse foretaget i november 2024.

Genbrugsplast angiver procentdelen af plastens vægt.
100 pct. genanvendt aluminium i stativet.
50 pct. genbrugsstål i skærmhovedet og stativet: Dell UltraSharp 32 og 27 4K Thunderbolt Hub-skærme.
50 pct. genbrugsstål i skærmhovedet: Dell 32 Plus 4K QD-OLED-skærm

[11] Baseret på en intern analyse foretaget i november 2024. EPEAT-registreret hvor det er relevant. EPEAT-registrering varierer fra land til land. Se www.epeat.net for registreringsstatus afhængigt af land.

[12] Baseret på en intern analyse foretaget i november 2024.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>