Bank- og finanssektoren er den sektor, som er længst fremme i strategisk anvendelse af AI, drevet af stærke investeringer i datavidenskab og avanceret modellering.
Knap 7 ud af 10 peger på bl.a. manglende kompetencer inden for AI som en væsentlig fremtidig udfordring. Det viser en ny rapport fra cloududbyderen Vultr.
En ny rapport fra cloududbyderen Vultr viser, at bank- og finanssektoren er i førertrøjen, når det gælder brug af AI, hvor hele 86 pct. af virksomhederne inden for bank- og finanssektoren nu bruger AI strategisk. Succesen skyldes branchens omfattende investeringer i datavidenskab, analyse og avanceret modellering.
Finanssektoren specifikt har taget et betydeligt skridt fremad i forhold til at implementere AI. Her har 63 pct. af finansvirksomhederne aktivt integereret AI i mange daglige funktioner, og nye anvendelsesmuligheder udforskes løbende (niveauet “accelerated”), hvilket er en stigning på 16 procentpoint sammenlignet med sidste år. Inden for to år forventes andelen af virksomheder, der har integreret AI fuldt i virksomheden på tværs af funktioner (niveauet “transformational”), at stige fra 23 til 39 pct., hvilket understreger behovet for løbende teknologiske investeringer.
“Finanssektorens investeringer i datavidenskab og analyse har været afgørende for at sikre en pålidelig og præcis anvendelse af AI. Det har ikke kun forbedret effektiviteten, men også gjort det muligt at overholde strengere lovgivningsmæssige krav,” siger Kevin Cochrane, marketingchef hos Vultr.
Rapporten identificerer flere områder inden for bank og finans, hvor AI anvendes effektivt:
- 65 pct. af finansvirksomhederne bruger AI til analyse af svindel i realtid.
- 61 pct. anvender AI ved automatiserede investeringsbeslutninger.
- 60 pct. har implementeret AI til sikkerhedsstyring inden for blockchain.
- 59 pct. tilbyder globale, sikre betalingsløsninger ved hjælp af AI.
- 55 pct. tilpasser forsikringer gennem AI-drevet risikovurdering.
Manglende kompetencer og datakvalitet bremser udviklingen
Trods de positive fremskridt står branchen over for fremtidige udfordringer. Her peger 67 pct. af finansvirksomhederne på, at manglende AI-kompetencer udgør en væsentlig barriere, og et tilsvarende antal peger på utilstrækkelig datakvalitet som et centralt problem. Hertil kommer – ikke overraskende for sektoren – reguleringer og sikkerhedskrav.
For at imødekomme disse udfordringer planlægger sektoren at udvide deres IT-infrastruktur for bedre at kunne håndtere nye krav til både ydeevne og compliance. Her er en styrkelse af evnen til skalering af AI-løsninger i praksis samt forbedring af datakvaliteten afgørende fokusområder for kommende investeringer.
“Vi ser nu et skift væk fra den store afhængighed af store globale cloud-udbydere og hen imod interne platforme baseret på alternative cloud-løsninger til brug i AI-arbejdet,” siger Kevin Cochrane.





