Netatmo, det franske smart home-brand, har indgået et strategisk partnerskab med Enode, eksperter i API-integration, for at gøre det lettere for forbrugerne at optimere deres energiforbrug derhjemme – netop i tide til efterårets kulde.
Ved hjælp af Enodes avancerede API kan Netatmo-brugere nu forbinde deres smarte termostater og radiatorventiler med en bred vifte af tredjepartsapplikationer, herunder løsninger fra energiselskaber og værktøjer til energistyring i hjemmet.
Dette sikrer forbrugerne større fleksibilitet og kontrol over deres energiforbrug.
Det giver følgende fordele for forbrugerne:
- Optimering af opvarmning: Brugere kan let justere opvarmningen i hjemmet for at reducere energiforbruget og omkostningerne – en afgørende fordel i vintermånederne, hvor energipriserne ofte stiger.
- Bedre kontrol: Centraliseret styring af hjemmets opvarmning giver forbrugerne mere kontrol over komfort og energiforbrug, samtidig med at de bidrager til den grønne omstilling.
- Interoperabilitet: Netatmos produkter integreres nu med flere eksterne løsninger, hvilket giver brugerne mulighed for at vælge den applikation, der bedst opflyder deres specifikke behov.
“Samarbejdet med Enode giver vores kunder større frihed til at styre deres energiforbrug,” siger Alexandre Menu, CEO for Netatmo. “De kan nu vælge mellem flere applikationer, der giver dem fuld kontrol over deres opvarmning og energiomkostninger, samtidig med at de understøtter den bæredygtige omstilling.”
Om Netatmo
Netatmo er førende smart home-virksomhed, der udvikler intelligente produkter med henblik på at skabe et sikrere og mere komfortabelt hjem. Siden Netatmos start i 2011 har virksomheden altid levet op til tre principper, når de udvikler produkter:
- 100 % inkluderet: ingen abonnementsgebyrer eller ekstra omkostninger.
- 100 % sikker: databeskyttelse og privatliv er garanteret.
- 100 % mulighed for opgradering: gratis opgraderinger og funktioner tilføjes regelmæssigt.
Indtil videre har Netatmo lanceret 15 intelligente enheder samt tilbehør til hjemmet. Netatmos produkter, der er nyttige og enkle at bruge, gør dagligdagen nemmere for alle og er med til at skabe bedre trivsel i hjemmet.
Ud over forbrugerprodukter arbejder Netatmo sammen med brancheførende firmaer gennem programmet “with Netatmo” med det formål at udvikle smarte og intelligente løsninger, der kan integreres i boligers infrastruktur. Takket være denne strategi kan Netatmo udvide sit område og levere en bedre, mere enkel og tilgængelig intelligent oplevelse i hjemmet.
I november 2018 blev Netatmo en del af Legrand-koncernen, en global specialist inden for elektrisk og digital infrastruktur i byggebranchen.
Netatmo, same home, just smarter.
Denne pressemeddelelse er udsendt af Discus Communications på vegne af Netatmo.