To af Android førende robuste håndholdte enheder er blevet certificeret af Google som ”Android Enterprise Recommended Rugged Device.”
TOUGHBOOK T1 og TOUGHBOOK N1, begge enheder med integreret stregkodeskanner, opkalds- og datafunktionalitet, er de første Panasonic Android-enheder, som bliver certificeret under den nye ordning inden for robuste enheder.
”Android Enterprise Recommended”-certificeringen gør det lettere for virksomheder at udvælge, implementere og håndtere Android-enheder og services, som lever op til de højeste enterprise-standarder udvalgt af Google på vegne af virksomhederne. ”Android Enterprise Recommented for Rugged Devices” er en specifik sektion under certificeringen for enheder, som kan holde til at blive tabt, er støvresistent og kan holde til udfordrende og krævende miljøer.