Zoom løfter sløret for nye funktioner, der styrker den danske hybride arbejdsplads
Hjem NYE PRODUKTER Zoom løfter sløret for nye funktioner, der styrker hybride arbejdsplads

Zoom løfter sløret for nye funktioner, der styrker hybride arbejdsplads

Af Redaktionen

Fremover kan Zoom-brugere få adgang til mail og kalenderplanlægning, virtuel co-working, en chatbot-løsning og virtuel coaching.

Platformen bliver derfor endnu mere anvendelig for virksomheder, der har indført en hybrid arbejdsmodel.

Zoom løfter sløret for de nyeste kommunikations- og samarbejdsværktøjer, der skal styrke den moderne, hybride arbejdsæra. De nye funktioner lancerer Zoom i forbindelse med sit årlige arrangement ”Zoomtopia”, der for første gang nogensinde afholdes som et online event gennem Zoom Events. Det betyder, at Zoom-brugere kan glæde sig til at få adgang til mail og kalenderplanlægning, virtuel co-working, AI og chatbot-løsning samt virtuel coaching.

Zoom løfter sløret for nye funktioner, der styrker den danske hybride arbejdsplads”Det fremtidige arbejdsliv er fuld af forandringer og nye arbejdsgange, og det skaber helt nye krav til virksomhederne. Enkelhed er kernen i alt, hvad vi foretager os, og det er blevet endnu mere væsentligt på den hybride arbejdsplads. Zoom-platformen har hurtigt udviklet sig fra at være en mødeapp til nu at være en omfattende samarbejds– og kommunikationsplatform. Derfor er det et helt naturligt skridt i vores udvikling at lancere nye funktioner og forbedringer, der kan fremme den hybride arbejdsoplevelse,” siger Ole Mygind, der er salgschef for Zoom i Norden og Benelux.

 I samme ombæring vil Zoom forbedre Zoom Developer Platform, så det fremover bliver lettere for udviklere at producere nye apps, da Zoom nu gør det muligt at installere egne administrator-godkendte apps på brugerniveau. Desuden vil udviklerne snart få mulighed for se deres færdige apps på Zoom App Marketplace. Zoom Apps, der er integreret i Zoom Meeting og Zoom Webinar, udvides på tværs af platformen til Team Chat, Zoom Rooms og mere, så udviklere kan tilslutte apps til alle deres arbejdsgange.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>