Pleo og Taktile indgår samarbejde om AI-løsninger mod svindel og hvidvask
Hjem AI Pleo og Taktile indgår samarbejde om AI-løsninger mod svindel og hvidvask

Pleo og Taktile indgår samarbejde om AI-løsninger mod svindel og hvidvask

Af Redaktionen

Den danske fintech-virksomhed Pleo, der er Europas førende finansielle platform til udgiftshåndtering for virksomheder, løfter nu sløret for et nyt partnerskab med tech-virksomheden Taktile for at styrke processerne, der skal forhindre økonomisk svindel og hvidvask blandt Pleos 40.000 kunder.

Pleo indgår et samarbejde med den amerikanske tech-virksomhed Taktile om at benytte AI-teknologi til at forbedre svindeldetektion og hvidvask-funktioner.

Det strategiske partnerskab skal styrke Pleos mulighed for risikostyring på tværs af kundebasen, da Taktiles løsninger gør det muligt at overvåge og opdage svindel i realtid. Det betyder, at Pleos kunder får et øget sikkerhedsniveau, når Taktiles AI-løsninger nu integreres på platformen.

Pleo og Taktile indgår samarbejde om AI-løsninger mod svindel og hvidvaskSamarbejdet gør det muligt for Pleo for at registrere svindel og bekæmpe hvidvask af penge. For i takt med at fintech-virksomheden fortsætter med at udvide kundebasen og skal levere en sikker finansiel platform til europæiske virksomheder, øges kompleksiteten af de transaktioner, platformen håndterer.

Og ved at anvende Taktiles avancerede AI- og maskinlæringsteknologi bliver det nu muligt at opdage økonomisk svindel tidligere, analysere transaktionsmønstre, være på forkant med nye trusler og forhindre økonomisk kriminalitet med langt større præcision og hastighed – alt sammen uden at gå på kompromis med de højeste sikkerheds- og compliance-standarder.

Taktiles skræddersyede værktøjer gør det muligt for Pleo hurtigt at tilpasse og udvikle sine metoder til at opdage svindel – især i takt med, at nye og mere sofistikerede svindelmønstre opstår. Og det essentielt i en verden, hvor kunstig intelligens konstant vinder større indpas.

For selvom kunstig intelligens giver virksomheder mulighed for at forudsige og forhindre finansiel kriminalitet med større præcision, giver teknologien også svindlere redskaber til at udvikle mere avancerede cyberangreb.

Med samarbejdet vil Pleo derfor være et skridt foran de kriminelle, der forsøger at svindle og misbruge finansielle systemer.

Finansiel svindel skal bekæmpes med AI-løsninger
Pleo og Taktile indgår samarbejde om AI-løsninger mod svindel og hvidvask

Hannah Becher, Senior Lead for Decision Intelligence hos Pleo

“Da vi evaluerede potentielle partnere til vores risikostyringsløsning, stod det hurtigt klart, at Taktile var det rette valg. Deres evne til at opdage svindel og trusler med høj præcision, kombineret med en intuitiv platform til at designe, teste og validere nye scenarier, havde en afgørende indflydelse på vores beslutning. Deres store detektionsevner og brugervenlige interface gør det muligt for vores teams at træffe bedre og hurtigere beslutninger – noget, der er afgørende i det hastigt udviklende finansielle landskab,” siger Hannah Becher, Senior Lead for Decision Intelligence hos Pleo, og fortsætter:

“Med Taktile ser vi frem til at bevæge os væk fra manuelle processer og blive mere datadrevne i vores tilgang til at bekæmpe finansiel kriminalitet. Evnen til hurtigt at tilpasse sig nye trusler og samtidig sikre en god kundeoplevelse passer perfekt til vores ambitioner hos Pleo.”

Om partnerskabet siger, Maximilian Eber, medstifter og Chief Product and Technology Officer hos Taktile:

‘Vi har set en markant forandring i den finansielle sektor, hvor AI og maskinlæring transformerer, hvordan svindel- og compliance-teams bekæmper finansiel kriminalitet. Pleos implementering af Taktiles Decision Platform viser deres engagement i at sikre deres produkt – samtidig med at de leverer en gnidningsfri oplevelse for deres hastigt voksende kundebase.'”

 

Om Pleo

Pleo er Europas førende platform til udgiftshåndtering og gør fremsynede teams i stand til at administrere deres økonomi på en nem og effektiv måde. Pleo samler alt det, virksomheder har brug for, i én samlet og brugervenlig digital løsning – fra intelligente firmakort og automatiserede udgiftsrapporter til administration af abonnementer, fakturabetalinger, kategorisering af udgifter i realtid og funktioner til likviditetsstyring. Mere end 40.000 virksomheder i alle størrelser på tværs af 16 markeder bruger Pleo til at strømline deres processer, få overblik i realtid og forenkle deres økonomiske workflow, så de kan nå deres mål. Pleo blev stiftet i København i 2015. I løbet af en Serie C-investeringsrunde i 2021 fik Pleo en betydelig kapitalindsprøjtning, der gav virksomheden status som Danmarks yngste “unicorn” (en “unicorn”-virksomhed er et privat selskab, der er blevet værdisat til mere end en milliard dollars). Pleo faciliterer i dag køb for flere milliarder euro om året og fortsætter med at udvide definitionen af udgiftshåndtering for virksomheder

 

Om Taktile

Taktile giver risikoeeksperter mulighed for at udvikle, overvåge og optimere automatiserede risikobeslutninger på tværs af hele kunderejsen – fra onboarding og kreditvurdering til svindelbekæmpelse og compliance-overvågning af transaktioner. Taktiles platform til risikostyring er anerkendt som markedsleder i G2’s Winter 2025 Report for Decision Management Platforms og benyttes af førende fintechs, banker og forsikringsselskaber verden over. Virksomheden har hovedkvarter i New York City og kontorer i Berlin og London.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>