Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design
Hjem LOGISTIK/ TRANSPORT Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

Af Redaktionen

 Polestar har skabt en ny limited edition-version af Polestar 2 under Polestar Engineered-porteføljen med Polestar 2 BST edition 230.

Med udgangspunkt i de ekstraordinære karrosseri-ændringer, der i den oprindelige BST-udgave blev udviklet til at skabe ultimativ spænding, har den nye version fokus på performance-design-detaljer.

“Det begrænsede antal af BST edition 230 giver os mulighed for at udforske farver, grafik og materialer på hurtigere og mere kreative måder,” siger Thomas Ingenlath, Polestars CEO.

Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-designDe unikke designopgraderinger til Polestar 2 BST edition 230 med 350 kW og 680 Nm omfatter en eksklusiv grøn Nebula-lakering og MicroSuede-indtræk til sæderne samt rattets indtræk, der er fremstillet af delvist genanvendt Nubuck-tekstil. Bilen kan også bestilles i farven Space (sort). Ved begge lakeringer er der mulighed for tilvalg i form af en matsort fartstribe i hele bilens længde.

Alle karrosseri-opgraderinger, der blev implementeret i den oprindelige Polestar 2 BST edition 270, forbliver tilgængelige i den nye model.

Det gælder både den sænkede kørehøjde (-25 mm), de specialudviklede og unikke Öhlins 2-vejs justerbare dæmpere, frontmonteret tårnstiver, 20 pct. hårdere fjedre og de unikke sorte 21″ alufælge. Alufælgene er inspirerede af Polestar 1-fælgene, der er monteret med 245/35R21 Pirelli P Zero-dæk, som er udviklet specielt til BST edition-bilerne.

Der vil blive produceret i alt 230 biler til de europæiske og nordamerikanske Polestar-markeder, og bilerne kan bestilles online fra den 21. marts 2023 på Polestar.com. Leveringer forventes fra tredje kvartal af 2023.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>