PricerRunner bedst i kvalitetstjek af prissammenligningstjenester
Hjem Nyheder PricerRunner bedst i kvalitetstjek af prissammenligningstjenester

PricerRunner bedst i kvalitetstjek af prissammenligningstjenester

Af Redaktionen

PriceRunner er i konkurrence med 8 andre prisportaler i Danmark blevet kvalitetstjekket af Forbrugerrådet Tænk med et klart resultat: PriceRunner er Danmarks bedste prissammenligningstjeneste til at finde produkter og priser.

PricerRunner bedst i kvalitetstjek af prissammenligningstjenester 2”Vi er stolte over resultatet. Det er vigtigt for os, at forbrugerne altid kan finde de bedste priser hver gang de søger på produkter på PriceRunner, ” siger Martin Andersen, der er direktør for PriceRunner i Danmark.

PriceRunner er i forvejen Danmarks største prissammenligningstjeneste med produkter fra mere end 7000 butikker, som forbrugerne gratis kan sammenligne såvel priser som produkter på.

Forbrugerrådet Tænk har lavet et kvalitetstjek af ni prisportaler ved at søge på seks forskellige topmodeller af produkter inden for hvidevarer og elektronik.

Tænks tjek, viser at der er stor forskel på, hvor mange forhandlere prisportalerne søger hos. PriceRunner er suverænt den prissammenligningstjeneste herhjemme, der sammenligner priser hos flest butikker.

I tjekket var det kun PriceRunner og Google Shopping, der kunne finde priser på samtlige seks produkter, Tænk ledte efter priser på.

Klarede tjekket bedst

PriceRunner havde alle produkter og ifølge Tænks kvalitetstjek 16. oktober i år havde PriceRunner den billigste pris på fem ud af seks produkter.

”Den sjette pris var ikke korrekt, og det er vi meget ærgerlig over. Det skyldes en fejl fra den pågældende butik, der havde glemt at opdatere prisen i deres prisfeed, som de sender automatisk til os. Det gav en forkert pris i oversigten, men prisen var rigtig når forbrugeren klikkede ud til butikken, ”siger Martin Andersen.

Altid billigste pris først

PriceRunner blev etableret i 1999 og er i dag aktiv i flere lande, hvor Danmark og Sverige er de største.

”PriceRunner bruger hver dag mange ressourcer på at flest mulige butikker er med i vores prissammenligninger. Det er vigtigt for os at kunne tilbyde forbrugerne den bedste sammenligning af såvel pris som produkt. Vi viser altid billigste pris først og alle priser bliver opdateret op til flere gange i døgnet,” siger Martin Andersen.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>