Højteknologiske produktionsanlæg der “tænker selv”, automatisk planlægger og som optimerer vedligeholdelsesarbejdet takket være kunstig intelligens.
Det, der måske kan lyde som science fiction bygges allerede i Rittershausen, Tyskland.
I Rittershausen fornyr Rittal sit produktionsanlæg til en top moderne fabrik som kommer til at producere virksomhedens nye store indkapslingssystem VX25. Dette anlæg er bygget på principperne for Industri 4.0 og forventes at stå klar i år 2020. Den totale investering er oppe på 120 millioner euro.
Igangværende forandring
– I forbindelse med nye innovationer og produktlanceringer moderniserer vi altid vores produktionsanlæg. Om 18 måneder kommer det til at se helt anderledes end i dag, forklarer Carsten Röttchen, ansvarlig for International Production på Rittal.
Hele 70 nye svejsnings- og håndteringsrobotter bliver installeret, hvoraf de 30 allerede er sat i drift. For at gøre det muligt for maskinerne at kommunikere med hinanden, overvåger hundredvis af sensorer de helautomatiske produktionsprocesser. Det der sker i Rittershausen er starten på en netværkskoblet fabrik – også kendt som Industri 4.00 (IoT)-produktion. Det er et projekt, der har meget at byde på.
Intelligent system
– Meget af automatiseringen bygger på intelligente og netværksopkoblede systemer der tænker fremad, planlægger automatisk og udløser vedligeholdelsesscenarier, forklarer Norbert Peter, fabrikschef i Rittershausen.
Fleksibel produktionslinje
Det ombyggede anlæg kommer til at producere det nye store indkapslingssystem VX25. VX25 tilbyder en række forbedringer og betyder en enorm forenkling og tidsbesparelser for Rittals kunder. Skabet er også ekstremt stabilt. Produktionslinjerne udbygges i takt med, at forgængeren og den globale storsællert TS 8 udfases, men dog stadig ruller ud fra produktionen i tusindetal. Det er en udfordring som kræver fornyelse trin for trin.
Europa indenfor 24 timer
Rittals strategi kan opsummeres i “hurtigere-bedre-overalt”. Den er afgørende for at opnå konkurrence fordele og den stigende netværksopkobling er det logiske svar på de høje krav som stilles til både produktion og logistik. Snart kommer Rittal også til at kunne tilbyde en 24 timers leveringsservice i hele Europa. For at kunne indfri dette løfte skal hver enkelt trin i produktionen indgå i den meget komplekse værdikæde. Visionen er at hver kundeordre automatisk giver produktionsstyringssystemet i Rittershausen information, der fører til produktion.
Medarbejdere med ekspertise
Den store omstilling af produktionsanlægget er muligt takket være et motiveret personale der har vist stor forståelse og engagement for forandringerne. For at forstå og mestre denne nye verden bliver medarbejderne uddannet internt på Loh Academy. Her lærer de hvordan de nye systemer fungerer, og hvordan de styres.