Stadig flere bilister lader bilen stå for at spare
Hjem LIVSSTIL Stadig flere bilister lader bilen stå for at spare viser ny undersøgelse

Stadig flere bilister lader bilen stå for at spare viser ny undersøgelse

Af Redaktionen

Antallet af bilister, der kører mindre for at holde udgifterne nede, vokser igen igen, viser ny undersøgelse fra Applus Bilsyn.

Se de tre områder, hvor du kan reducere din bils brændstofforbrug.

Tager man bussen eller cyklen på arbejde i disse dage, så er man sandsynligvis ikke alene.

I en ny undersøgelse foretaget af Applus Bilsyn, landets største bilsynskæde, blandt 1.182 bilejere i november svarer knap hver anden, at de kører mindre i bil sammenlignet med før Ukrainekrigen, og det er en klar stigning sammenlignet med to tilsvarende undersøgelser, som bilsynsvirksomheden gennemførte tidligere på året.

I februar spurgte Applus Bilsyn 1.322 bilejere, om de kørte mindre, efter at brændstofpriserne var vokset de foregående måneder, vel at mærke før krigen i Ukraine brød ud. Dengang svarede 18%, at de kørte mindre på grund af de stigende brændstofpriser. I maj gennemførte Applus Bilsyn en undersøgelse blandt 1.279 bilister, og her var andelen af bilister, der var begyndt at køre mindre sammenlignet med før krigen, vokset til 33%.

Og ifølge den seneste undersøgelse er der i skrivende stund tale om 47 procent, mens de resterende 53 procent kører det samme som før krigen.

Stadig flere bilister lader bilen stå for at spare

Sammenlignet med i februar og i maj lader stadig flere bilejere bilen parkere derhjemme for at spare, viser ny undersøgelse foretaget af Applus Bilsyn i november blandt 1.182 bilejere.

Sænk brændstofudgifter med 9.000 kr. om året
– Siden årets begyndelse er udgifterne i danskernes privatøkonomi eksploderet, og helt naturligt skruer vi også ned for kørslen, ligesom vi slukker unødvendigt lys og vasker om natten. Tanker en familie f.eks. 50 liter brændstof færre om måneden, så sparer man hen over året cirka 9.000 kr., og det er ikke en ubetydelig ting for mange lige nu. Bilejere kan konkret gøre flere ting for at skære i udgifterne: Køre mindre, sænke hastigheden og i højere grad køre sammen med andre, siger John Gantzhorn, teknisk konsulent hos Applus Bilsyn.

Synsvirksomheden har også spurgt, hvor ofte bilejerne lader bilen stå i garagen, og også her er der sket en stigning de seneste seks måneder.

Mens der stort set er lige mange, som lader bilen stå en dag om ugen, så er antallet af personer, der ikke bruger bilen to til tre dage i løbet af ugen, vokset fra 14% i maj til 24% i november.

Antallet af bilejere, der er ikke bruger bilen fire eller flere dage ugentligt er ligeledes vokset svagt, og så er antallet af bilejere, som ufortrødent kører videre i samme omfang som før, faldet fra 66 til 56 procent af de adspurgte.

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>