Talentskud spirer hos Schneider Electric
Hjem NYHEDER Talentskud spirer hos Schneider Electric

Talentskud spirer hos Schneider Electric

Af Redaktionen

Unge talenter inden for de tekniske fag spiller en stadig større rolle i at sætte skub i den grønne omstilling, og hos Schneider Electric har de fundet formlen på at få talenter til at gro.

Nu opfordrer virksomheden andre til at gøre kunsten efter.

Sjældent har ledigheden været lavere i Danmark, og mange virksomheder skriger på arbejdskraft – især når det kommer til de virksomheder, der spiller en afgørende rolle i at accelerere den grønne omstilling.

Talentskud spirer hos Schneider ElectricIfølge Schneider Electric ligger en del af løsningen i at kigge mod de studerende og nyuddannede. Selv har energieffektiviseringsspecialisten igennem mange år investeret i at udvide og forfine deres arbejde inden for uddannelse og udvikling af talenter – både blandt deres egne medarbejdere og i industrien generelt – og denne målrettede indsats har ført til, at en stor andel af tidligere studenter og praktikanter i dag enten arbejder i virksomheden eller spiller en vigtig rolle i industrien andetsteds.

”Det er vores forpligtigelse som virksomhed at tage ansvar for at forme fremtiden for de unge, ligesom de har pligt til at medskabe fremtiden. Ved at investere i deres udvikling skaber vi en win-win-situation, der gavner de unge selv, og virksomhederne og samfundet som helhed. Vi skal fortsætte den gode udvikling i Danmark, så færre nyuddannede begynder deres karriere i ledighedskøen,” siger Søren Duvier, marketingchef for industriel automation i Schneider Electric Danmark.

Schneider Electric har gennem årene søsat flere uddannelsesinitiativer samt udvidet deres eksisterende muligheder. Virksomheden tilbyder i dag alt fra studenterstillinger og forskningsprojekter til graduate programmer, mens det også er muligt at deltage i nationale og globale talentprogrammer.

Hele arbejdet værd

Selvom det kræver tid og ressourcer at investere målrettet i udvikling og uddannelse af unge talenter, forsikrer Søren Duvier, at indsatsen medfører gode resultater.

”Det er vigtigt for os ikke at fremstå blåøjede, når vi opfordrer andre virksomheder til at sikre de unge en god start på karrieren. Det kræver oplæring i alt fra faglige projekter og terminologier til arbejdsprocesser og kommerciel forståelse, men der er ingen tvivl om, at det er det hele værd, når regnskabet gøres op,” pointerer Søren Duvier, marketingchef for industriel automation i Schneider Electric Danmark.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>