TCS skal understøtte Rambølls forretningsvækst samt reducere Co2-aftryk gennem end-to-end transformation og modernisering af IT-infrastruktur.
Tata Consultancy Services (TCS) indgår millionkontrakt om et strategisk samarbejde vedrørende end-to-end IT-transformation af Rambøll Gruppen A/S, det globale arkitekt-, ingeniør- og rådgivningsfirma med hovedsæde i Danmark.
I løbet af de næste syv år skal TCS modernisere og strømline Rambølls IT-driftsmodel, for at understøtte virksomhedens vækst og optimere IT-omkostningerne.
TCS vil samtidig levere en række services til driften af Rambølls cloud og datacentre, applikationsudvikling og -vedligehold, IT-sikkerhed samt digital arbejdsplads-området. Samlet set skaber det et digitalt fundament for Rambølls fortsætte vækst, og vil hjælpe med at reducere virksomhedens Co2-aftryk og øge skalerbarheden.
Thomas Angelius, Senior Group Director, Chief Information Officer, Rambøll, siger “Vores virksomhed har gennemgået en stærk vækst, og vi er fast besluttede på at fortsætte den vækstrejse som en del af Rambølls strategi. Vi har ledt efter en kompetent og pålidelig partner, som kan hjælpe os med at overtage vores eksisterende platforme og videreudvikle dem til en standardiseret, skalerbar IT-platform, som giver plads til digital innovation og som kan understøtte vores medarbejderes kreativitet”.
“Vi er meget tilfredse med at have valgt TCS til at være vores globale partner. TCS har erfaring med komplekse digitale transformationer i stor skala, og vi føler derfor sikre på, at de kan hjælpe os med at fremtidssikre forretningen, så Rambøll kan fortsætte med at levere den service, som vores kunder forventer.”
Rambøll leverer bæredygtige løsninger til virksomheder på tværs af 35 lande og har en omsætning på mere end DKK 17 milliarder. Virksomheden er vokset hurtigt de senere år, blandt andet gennem en række opkøb, hvilket har resulteret i en kompleks IT-arkitektur og driftsstruktur med et uholdbart omkostningsniveau og begrænsede muligheder for transformationer i stor skala.
TCS skal hjælpe med at reducere omkostningsniveauet og realisere stordriftsfordele inden for Rambølls IT-miljø. Det skal opnås ved at strømline og konsolidere IT-arkitekturen og driftsstrukturen. Slutresultatet bliver en robust og agil IT-platform, som kan understøtte vækst og fremtidige transformationer. Desuden vil Rambøll få adgang til TCS’ nye teknologier og innovation, for yderligere at styrke Rambølls IT-processer. Som en del af det strategiske samarbejde vil TCS overtage mere end 300 IT-medarbejdere fra Rambøll i 12 lande.
V Rajanna, President, Technology, Software and Services, TCS, siger “Vi er glade for at blive valgt som Rambølls strategiske teknologipartner til at transformere deres IT-driftsmodel. Samarbejdet vil hjælpe Rambøll med at bygge en skalerbar og fremtidssikret IT-platform, der giver forretningsagilitet. TCS vil udnytte potentialet fra data, cloud og analyse til at bistå Rambøll med at skabe en intelligent transformation og vækst på tværs af forretningen.”
TCS har hjulpet kunder med vækst- og transformationsprojekter i Danmark i mere end 30 år. TCS Danmark har siden 2014 været kåret som ’Top Employer’ af Top Employer Institute og er placeret som nummer #1 inden for kundetilfredshed i Norden for 14. år i streg, via uafhængige kundetilfredshedsundersøgelser.
Vikram Sharma, Landechef, TCS Danmark, siger, “TCS er stolte over den tillid som Rambøll viser os, som deres første outsourcingpartner nogensinde, på dette flerårige og flerfacetterede globale projekt. Vi ser frem til at arbejde med Rambøll og bygge et fleksibelt, agilt, skalerbart og sikkert IT-driftsfundament, som vil hjælpe virksomheden fremad mod nye højder. Partnerskabet markerer begyndelsen på et nyt og spændende samarbejde”.