TEC omorganiserer erhvervsuddannelsesområdet
Hjem UDDANNELSE TEC omorganiserer erhvervsuddannelsesområdet

TEC omorganiserer erhvervsuddannelsesområdet

Af Redaktionen

Erhvervsuddannelsesområdet har fået en trepartsaftale med målsætninger om flere lærepladser og tættere samarbejde mellem skoler og de faglige udvalg, som kræver stort fokus.

Samtidig har der på TEC længe været et ønske om at blive endnu bedre til at vidensdele og arbejde tættere sammen på tværs af EUD-området.

Derfor foretager TEC nu en organisationsændring på netop EUD-området pr. 1. juni.

TECs nye organisering af området giver mulighed for at understøtte en udvikling, der skaber større sammenhæng mellem uddannelserne, så vores samarbejde med de faglige udvalg og virksomhederne bliver endnu tættere og skaber endnu mere værdi.

Det er TECs vision for området at lykkes med en fortsat positiv udvikling på følgende områder:

  • At fokusere på kvaliteten i undervisningen og styrke elevernes og kursisternes trivsel
  • At tiltrække flere elever – også direkte fra folkeskolen
  • At skabe mange flere lærepladser
  • At kvalificere praktikcenterelever på et niveau svarende til branchernes mest moderne virksomheder
  • At videreudvikle EUX og fortsat have vækst
  • At have endnu flere konkurrencedygtige kursustilbud – både på AMU og IDV

I den nye organisering går TEC fra fire til tre uddannelsesområder på EUD. Med tre fokuserede uddannelsesområder vil den nye organisering skabe mere sammenhængskraft og styrke tydeligheden i forhold til TECs omverden:

  • Uddannelseschef Per Nørregaard (EUD- og AMU-fag, vejledning og Way2Go)
  • Uddannelseschef Niels Benn (EUD-fag, GF1, 10. klasse og Videnscenter)
  • Uddannelseschef Tue Hækkerup (EUD-fag og EUX)

Det er vigtigt for TEC, at uddannelserne kan bevare og værne om deres faglige stolthed og identitet. TEC vil fortsat sikre plads til uddannelsernes egenart og være tæt på udviklingen i de brancher, uddannelserne hver især er en del af.

Den nye organisering skal gøre det nemmere for TEC at nå sit mål om at være en skole, der udvikler sig i takt med omverdenen og sikrer den bedste og mest optimale trivsel og læring for elever og kursister.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>