Telenor leverer rekordhøj kundetilfredshed og styrker forretningen
Hjem VIRKSOMHEDTelenor leverer rekordhøj kundetilfredshed og styrker forretningen

Telenor leverer rekordhøj kundetilfredshed og styrker forretningen

Af Redaktionen

Telenor Danmark leverer i andet kvartal af 2026 rekordhøj kundetilfredshed, fortsat mobilkundevækst og stigende serviceomsætning.

Resultaterne bekræfter, at Telenors fokus på enkle løsninger og stærke kundeoplevelser skaber mere værdi for kunderne.

I andet kvartal af 2026 fortsætter Telenor Danmark udviklingen af en mere enkel, mere digital og mere effektiv forretning. Serviceomsætningen steg med 3,5 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år, og mobilkundebasen voksede med 1.000 kunder i kvartalet. Telenors driftsindtjening udgjorde 31,3 procent målt ved EBITDA-margin. Telenor og CBB er samtidig blandt de brands på det danske telemarked, som kunderne er mest tilfredse med. Telenors kundetilfredshed har aldrig været højere.

Den positive udvikling kommer i en periode, hvor Telenor fortsætter investeringerne i moderne netværk, digitale kundeoplevelser og øget værdi for kunderne, samtidig med at virksomheden arbejder målrettet med at forenkle forretningen og reducere kompleksiteten.

Jeg er særligt stolt af, at Telenor-kunderne aldrig har været mere tilfredse end nu. Det er resultatet af et langsigtet arbejde med at forbedre kundeoplevelsen, styrke vores produkter og gøre det lettere at være kunde hos os. Samtidig ser vi fortsat vækst i mobilforretningen, hvilket bekræfter, at vi bevæger virksomheden i den rigtige retning,” siger Lars Thomsen, administrerende direktør i Telenor Danmark.

Vækst og effektivisering går hånd i hånd
Telenor leverer rekordhøj kundetilfredshed og styrker forretningen

Lars Thomsen, administrerende direktør i Telenor Danmark

Telenor fortsatte den positive udvikling i kvartalet med stigende serviceomsætning og fortsat fremgang i mobilforretningen.

Samtidig har virksomheden gennemført yderligere effektiviseringer gennem mere enkle processer, øget digitalisering og en mere fokuseret drift og dermed skabt et stærkere fundament for fremtidig vækst. Telenor har sideløbende fastholdt sit fokus på investeringer i netværk, sikkerhed og kundeoplevelser. Det er vigtigt for virksomhedens konkurrencekraft og evne til at skabe langsigtet værdi.

Telenor oplever fortsat stor efterspørgsel efter moderne mobil- og internetløsninger, herunder 5G-forbindelser, digitale sikkerhedsprodukter og andre tjenester, som gør det enklere og tryggere at være kunde.

I kvartalet blev selskabets nye WiFi 7-router kåret som den bedste blandt de testede 5G-routere på det danske marked i en uafhængig test udført af Excentis. Det er en anerkendelse, der understøtter Telenors ambition om at levere både høj kvalitet, nye tjenester og øget digital tryghed til kunderne.

Danmarks stærke bredbåndskonkurrence må ikke sættes over styr

Samtidig med de positive resultater står branchen over for en væsentlig strukturel udfordring på bredbåndsmarkedet.

Som resten af branchen er Telenor i gang med en omfattende teknologisk omstilling, hvor ældre teknologier erstattes af moderne fiber- og 5G-løsninger. Udviklingen er nødvendig og positiv for kunder og samfund, men den påvirker direkte økonomien på bredbåndsområdet.

De regulerede engrospriser for adgang til fibernettene er således væsentligt højere end de priser, der historisk har været gældende for DSL-forbindelser. Det betyder, at overgangen til fiber giver lavere indtjening end de produkter, som erstattes.

De kommende års priser ser ovenikøbet ud til at blive endnu højere.

Danmark har et af Europas stærkeste og mest konkurrenceprægede telemarkeder. Det er til gavn for både forbrugere og virksomheder. Derfor opfordrer vi myndighederne til at tage udviklingen meget alvorligt. Hvis de regulerede fiberpriser stiger yderligere, risikerer vi at udfordre grundlaget for den bæredygtige konkurrence, som har været en af de store styrker ved det danske marked,” siger Lars Thomsen.

Klar til fremtiden

Telenor går ind i andet halvår med rekordhøj kundetilfredshed, fortsat mobilkundevækst og et stærkt fokus på at udvikle både forretningen og den digitale infrastruktur.

Den rekordhøje kundetilfredshed, den fortsatte mobilkundevækst og den stærkere effektivitet viser, at vi er på rette vej. Det giver os et stærkt afsæt for resten af året,” siger Lars Thomsen.

Nøgletal (DKK mio.)

Nøgletal    Q2 2026 Q1 2026 Q2 2025
Omsætning 1.012 991 962
Serviceomsætning 775 759 749
EBITDA 317 273 321
EBITDA‑margin (%) 31,3% 27,5% 33,4%
Mobilkunder 1.709.000 1.707.000 1.697.000
Bredbåndskunder 109.000 112.000 105.000

 

 

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og internet. Vores mål er at skabe sammenhæng i vores kunders digitale liv og i det danske samfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i innovation og i udvikling af den danske teleinfrastruktur.

Telenor er en del af Telenor-koncernen, som opererer i hele Norden og i Asien, og på verdensplan hjælper vi 186 millioner kunder med at kommunikere. I Danmark er vi ca. 900 medarbejdere, har 38 butikker fordelt over hele Danmark og gør hver dag vores yderste for at gøre det nemt for vores kunder at kommunikere og sikre deres forbindelse på både mobil og internet. I Danmark er CBB Mobil også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>