Der er store kommunale forskelle på, hvor meget småt IT og småelektronik danskerne afleverer til genanvendelse – en kategori, der blandt andet omfatter smartphones, opladere, kabler og andet mindre elektronisk udstyr.
Langeland, Odsherred og Fanø Kommune topper listen, mens Hørsholm, Ishøj og Frederiksberg ligger blandt de laveste.
Gamle smartphones, opladere, kabler, og andre mindre elektroniske genstande ender ofte i skuffer og skabe, når de ikke længere bruges.
Men hvor meget småelektronik afleveres der egentlig til genanvendelse rundt omkring i landet?
Tal fra Dansk Producentansvar (DPA) viser markante forskelle mellem danske kommuner, når man ser på indsamlet elektronikaffald i kategorien “Small IT and small equipment”, som dækker over småt IT og mindre elektronisk udstyr – herunder smartphones.
På tværs af kommunerne afleveres der i gennemsnit 3,02 kg småt IT og småelektronik pr. indbygger. Men forskellene er store.
I Langeland Kommune afleveres der 6,33 kg pr. indbygger, mens Hørsholm Kommune ligger på 0,12 kg pr. indbygger, når man ser bort fra kommuner med 0 registreret mængde.
Det betyder, at Langeland Kommune afleverer over 50 gange så meget småt IT og småelektronik pr. indbygger som Hørsholm Kommune.
“Tallene viser, at der er meget stor forskel på, hvor meget der faktisk bliver afleveret til genanvendelse lokalt. Det betyder ikke nødvendigvis, at forbruget er lavere i de kommuner, der ligger lavt, men at mange produkter stadig ligger gemt i hjemmene,” siger Johannes B., CEO hos Lux-Case.
Store lokale forskelle
Langeland, Odsherred og Fanø ligger øverst på listen over kommuner, hvor der afleveres mest småt IT og småelektronik pr. indbygger.
I den anden ende ligger blandt andet Hørsholm, Ishøj, Frederiksberg, Gladsaxe og Albertslund. Flere af de lavest placerede kommuner ligger i hovedstadsområdet, hvor befolkningstætheden er høj, og hvor mange husstande sandsynligvis har et højt forbrug af elektronik.
“Det interessante er, at flere ressourcestærke by- og hovedstadskommuner ligger lavt. Det peger på et paradoks: De steder, hvor mange formentlig ejer flere elektroniske produkter, er ikke nødvendigvis de steder, hvor mest småelektronik bliver afleveret til genanvendelse pr. indbygger,” forklarer Johannes B., CEO hos Lux-Case.
Denne pressemeddelelse indeholder indlejret indhold, som vises som et link.Se indlejret indhold her.
Kortet viser, hvor mange kg småt IT og småelektronik der er indsamlet pr. indbygger i hver kommune. Klikker man på en kommune, kan man se kommunens niveau og sammenligne med resten af landet.
Top 5: Kommuner der afleverer mest småt IT og småelektronik pr. indbygger
| Placering | Kommune | Kg pr. indbygger |
| 1 | Langeland | 6,33 kg |
| 2 | Odsherred | 6,27 kg |
| 3 | Fanø | 6,13 kg |
| 4 | Ringsted | 5,63 kg |
| 5 | Brøndby | 5,16 kg |
Bund 5: Kommuner der afleverer mindst småt IT og småelektronik pr. indbygger
Kommuner med 0 registreret mængde er udeladt af bundlisten, da det kan skyldes registrering, indberetning eller lokale indsamlingsforhold.
| Placering | Kommune | Kg pr. indbygger |
| 1 | Hørsholm | 0,12 kg |
| 2 | Ishøj | 0,17 kg |
| 3 | Frederiksberg | 0,67 kg |
| 4 | Gladsaxe | 0,72 kg |
| 5 | Albertslund | 1,23 kg |
Se den fulde opgørelse hos Lux-Case her.
Derfor kan tallene variere mellem kommuner
De store forskelle betyder ikke nødvendigvis, at borgerne i de lavest placerede kommuner sorterer dårligere. Tallene viser, hvor meget småt IT og småelektronik der er registreret som indsamlet i kommunen.
Forskellene kan blandt andet skyldes adgang til genbrugspladser, lokale indsamlingsordninger, registreringspraksis og at elektronik i nogle kommuner i højere grad afleveres via andre kanaler eller bliver liggende i hjemmet.
“Når Langeland Kommune ligger højt og Hørsholm Kommune lavt, handler det ikke kun om, hvem der ejer mest elektronik. Det handler også om genbrugskultur, hvor nemt det er at komme af med produkterne, hvordan de bliver registreret, og om gamle telefoner, opladere og kabler bliver afleveret eller bliver liggende i skuffen,” fortæller Johannes B., CEO hos Lux-Case.
Længere levetid kan også mindske elektronikaffald
Ifølge Lux-Case handler elektronikaffald ikke kun om, hvad man gør med produkterne, når de ikke længere virker. Det handler også om at passe bedre på de produkter, man allerede har.
Særligt mobiltelefoner bliver ofte udskiftet pga. diverse skader. Her kan et cover og en skærmbeskytter være med til at forlænge telefonens levetid, fordi de reducerer risikoen for skader i hverdagen.
“Den bedste måde at reducere mængden af elektronikaffald på er ikke kun at aflevere gamle produkter korrekt. Det er også at undgå, at produkter bliver til affald før tid. Hvis et cover eller en skærmbeskytter kan forlænge levetiden på en telefon, er det et lille tiltag, der kan gøre en reel forskel i hverdagen,” siger Johannes B., CEO hos Lux-Case.
Om tallene
Analysen er baseret på tal fra Dansk Producentansvar (DPA) over kommunal indsamling af elektronikaffald i 2023, som er det senest tilgængelige år i opgørelsen.
Der er taget udgangspunkt i kategorien “3. Small IT and small equipment”. Kategorien er brugt som proxy for småt IT og småelektronik, men den isolerer ikke specifikt mobiltelefoner, tablets eller laptops.
“Small IT and small equipment” dækker blandt andet også over elektroniske genstande som opladere, kabler, GPS- og navigationsudstyr, lommeregner og routere.
Tallene er opgjort som kg pr. indbygger pr. kommune. Kommuner med 0 registreret mængde er ikke medtaget i bundlisten, da 0-registreringer kan skyldes lokale indberetnings- eller registreringsforhold.
Nøgletal:
- Kommunegennemsnit: 3,02 kg pr. indbygger
- Befolkningsvægtet gennemsnit: 2,73 kg pr. indbygger
- Samlet registreret mængde i kategorien: 15.994 ton
- Dataår: 2023
Kilde: Dansk Producentansvar, DPA
