Unit IT overtager IMS-forretning fra Cepheo
Hjem NYHEDER Unit IT overtager IMS-forretning fra Cepheo

Unit IT overtager IMS-forretning fra Cepheo

Af Redaktionen

Det danske full-service it-hus Unit IT overtager fra 1. juni 2024 Infrastructure Managed Services-området fra Cepheo.

Yderligere outsourcer Cepheo deres interne IT/Modern workplace support til Unit IT.

Med opkøbet følger samlet 10 medarbejdere og omkring 40 kundeforhold. Opkøbet er næste skridt i den strategiske udvikling af forretningen som infrastructure managed service provider, som Unit IT har været på de seneste år.

Mens den danske IT-branche står i en konsolideringstid, er Unit IT fortsat fast besluttet på at være dem, der køber. Det er derfor i fuld overensstemmelse med det danske it-hus’ vækststrategi, når Unit IT fra 1. juni 2024 overtager Infrastructure Managed Services (IMS) området fra Cepheo.

”Vi er utroligt glade for at kunne byde både vores nye kolleger og en række kunder velkomne til Unit IT, som en del af vores aftale med Cepheo,” siger Jess Julin Ibsen, CEO for Unit IT og uddyber:

”Med tilføjelsen af Cepheos IMS-område står vi i dag endnu stærkere i markedet for at kunne levere en bred palette af services med udgangspunkt i fagligt stærke og fokuserede forretningsben. Det er helt på linje med vores strategi om, at vi skal kunne levere en komplet pakke af services til vores kunder, uanset deres behov.”

En del af Unit IT’s vækststrategi baserer sig på opkøb, hvor Unit IT ved at tilføje finansielle og organisatoriske muskler kan bidrage til at videreudvikle potentialet i de opkøbte organisationer. Omvendt kan Unit IT – med de it-kompetencer som tilføjes ved opkøb – fokusere flere specialiserede ydelser under egen paraply og skabe en endnu stærkere produktpalette til deres kunder.

Ny forretning, gamle kunder

Unit IT overtager IMS-forretning fra CepheoIMS-afdelingen i Cepheo har i forvejen haft et tæt samarbejde med Unit IT, idet cirka 40 procent af af Cepheos ydelser, bestående af infrastrukturplatformen, allerede har været outsourcet til Unit IT.

”Det er altid forbundet med en grad af vemod at skulle sige farvel til gode kolleger, alligevel er det også med stor fornøjelse og tryghed, at vi kan overdrage både kunder og kolleger i trygge hænder hos Unit IT. Vi kender i forvejen hinanden rigtig godt, og jeg ved, at det er det helt rigtige match for alle parter,” siger Jørgen Jakobsen, CEO for Cepheo.

For Cepheos kunder betyder det eksisterende samarbejde, at kundernes engagement fortsætter uændret efter Unit ITs overtagelse af Cepheos medarbejdere og den samlede IMS-forretning. Kundernes kontaktpersoner forbliver de samme, mens udbuddet af fleksible IT-løsninger udvides betragteligt under Unit IT.

Opkøbet fra Cepheo følger kort efter, at Unit IT i december 2023 opkøbte GlobalConnects outsourcing-forretning. Her var Cepheo en af de kunder, som fulgte med forretningen. Unit IT rummer i dag 230 kolleger i ind- og udland og servicerer både offentlige og private organisationer med full-service it-løsninger.

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>