[KUNSKAPSSAMARBETE] Mellem deadlines og kundemøder tænker mange, at de ikke har tid til at arbejde med innovation.
I virkeligheden har de gjort den hele tiden. De kalder det bare et ”irritationsmoment” en besværlig del af arbejdet.
De tænker på det, mens de udfører opgaven, over en kop kaffe eller når de beklager sig til kolleger. Det, de ofte ikke indser, er, at netop det, der frustrerer dem, kan være begyndelsen på en idé, der er værd at bygge videre på.
Som en del af Sigma Softwares rejse mod at blive en AI-native organisation lancerede Sigma Software Labs en AI-idékonkurrence blandt virksomhedens 2.000 specialister. En måned senere havde vi modtaget mere end 35 idéer, ti finalister præsenterede deres forslag for forretnings- og investeringsledere, to vindere blev kåret, og tre idéer er allerede ved at blive udviklet til værktøjer, der skal gøre os til en mere effektiv organisation.
Undervejs lærte konkurrencen os også noget mere universelt: hvad der skal til for at hjælpe mennesker med at omsætte daglige frustrationer til nye idéer.
Fire læringer skilte sig særligt ud.
Ingen kalder det produkttænkning
Produkttænkning, uden branchejargon, handler om tre ting: at se, hvad der ikke fungerer, forstå hvem det påvirker, og forestille sig, hvordan en løsning kunne se ud. Ingen i virksomheden kalder det produkttænkning. De siger i stedet: ”Mit arbejde er irriterende.”
En regnskabsmedarbejder, der hver dag rekonstruerer sine timeregistreringer ud fra hukommelsen. En udvikler, der manuelt rydder op i dublerede sager. En supportchef, der gennemgår gamle sager for at besvare det samme spørgsmål for tiende gang.
Alle har de allerede de tre nødvendige elementer: problemet, den berørte bruger og en idé om løsningen. Det, de mangler, er et sted at bringe idéen videre. Når en frustration ikke har nogen udgang, konkluderer folk, at det ikke er en idé blot en del af jobbet.
Spørgsmålet er derfor ikke, hvordan man indfører produkttænkning. Spørgsmålet er, hvordan man stopper med at spilde den produkttænkning, man allerede betaler for.
De bedste idéer kommer fra dem, der mærker problemet tættest på
Af de 17 personer, der indsendte idéer, var ti ingeniører, DevOps-specialister, QA-profiler eller arkitekter. Begge vindere kom imidlertid fra andre fagområder.
Yaroslava Gritsaienko, Chief Operating Officer i Sigma Software Labs, ventureafdelingen i Sigma Software
En produktchef vandt med et værktøj, der fjerner gentagne tekniske screeningsinterviews fra senioringeniørers kalender en opgave, som i dag kræver fire til fem erfarne specialister i flere timer for hver kandidat. En designer vandt med en simulator, der giver salgsteams mulighed for at træne vanskelige forhandlinger, før de finder sted. Blandt finalisterne var også en økonom og en projektleder.
De bedste idéer kom fra mennesker, der beskrev deres egne mandag morgener frem for en hypotetisk brugers. Næsten ingen foreslog kunstig intelligens for teknologiens skyld. Fokus var ikke på AI som teknologi, men på at slippe af med rutineprægede opgaver.
Hvis du kun spørger dine ingeniører, hvor AI kan hjælpe, får du gode svar men kun på den ene halvdel af spørgsmålet.
Folk har ikke brug for uddannelse. De har brug for bevis på, at nogen som dem allerede har gjort det.
Vi gennemførte ikke et eneste kursus i ”produktmindset”. Inden vi åbnede for indsendelser, afholdt vi en workshop, der gjorde mere end nogen uddannelse kunne have gjort: Vi fortalte historien om en af vores egne specialister, som omsatte en enkelt kundeforespørgsel til et selvstændigt produkt, der i dag kører på millioner af websites og senere blev opkøbt.
Historien blev fortalt ærligt inklusive de første fejltrin og de mislykkede forsøg.
Budskabet var ikke: ”Se, hvad der er muligt.” Budskabet var: ”Det her begyndte præcis dér, hvor du sidder nu.”
Det er i øvrigt grunden til, at Sigma Software Labs eksisterer: at gøre denne rejse gentagelig frem for tilfældig.
En anden workshop gav deltagerne enkle værktøjer til at identificere problemer, der er værd at løse, og til at teste idéer, før noget bliver bygget. Det var hele uddannelsesprogrammet.
Den virkelige fjende er omkostningen ved at sige sin mening
Selv da idéerne var på plads, tøvede mange. Nogle frygtede, at deres idé ville blive taget fra dem. De fleste havde aldrig tidligere præsenteret noget som deres eget. De var vant til at løse problemer – ikke til at pitche idéer.
Derfor sænkede vi barrieren i alle led af processen. Ansøgningsformularen bestod af fire enkle spørgsmål ingen præsentation og ingen business case var nødvendig. Finalisterne fik en skabelon på tre slides og individuel sparring. Finalen blev kaldt Demo Day, men var udformet som en samtale med juryen snarere end en præsentation for et publikum.
Folk blev stadig nervøse. For de fleste var det første gang, de stod foran ledelsen og sagde: ”Det her er min idé.”
Men at være nervøs og alligevel præsentere var selve sejren. Perfektion var aldrig målet. Målet var at få folk over målstregen.
Fra klager til produkter
En ting, konkurrencen lærte mig, er, hvordan vi betragter frustrationer på arbejdspladsen. Virksomheder bruger meget tid på at forsøge at eliminere dem. Men ikke alle frustrationer er ens. Nogle peger på muligheder, som ingen endnu har udforsket.
Alle virksomheder har deres irritationsmomenter. Spørgsmålet er, om de ender som klager eller som produkter.
Af Yaroslava Gritsaienko, Chief Operating Officer i Sigma Software Labs, ventureafdelingen i Sigma Software.
Artikeln är ett kunskapsamarbete mellan Sigma Software Group och IT Media Group. Sponsrade inlägg och kunskapsamarbeten är en del av IT Media Groups annonserbjudande. Om du har frågor kring sponsrade inlägg, hör av dig till info@itmediagroup.se
