Veeam Software, der er førende inden for databeskyttelsesløsninger, har i dag annonceret den næste generation af Veeam Data Cloud til Microsoft 365 med nye funktioner via Microsoft 365 Backup Storage.
Veeam Data Cloud, der er bygget på Microsoft Azure, tilbyder backup-as-a-service (BaaS) til Microsoft 365, som giver øget modstandskraft og leverer databeskyttelse- og sikkerhedsteknologi med en simpel og problemfri brugeroplevelse.
Som lanceringspartner for Microsoft 365 Backup Storage anvender Veeam den nyeste Microsoft-teknologi med Veeam Data Cloud til Microsoft 365 for at levere lynhurtige backup- og gendannelsesfunktioner til store Microsoft 365-miljøer.
Dette sikrer, at organisationer kan beskytte vitale data mod cyberangreb og datatab og være modstandsdygtige hele vejen rundt. Denne løsning styrker Veeams position som udbyder af databeskyttelsesløsninger til Microsoft 365-brugere, hvor mere end 21 millioner brugere heraf allerede er beskyttet af Veeam.
“En af fordelene ved vores mangeårige strategiske partnerskab med Microsoft er, at vi meget hurtigt kan gøre nye løsninger tilgængelige for vores fælles kunder og partnere. Denne nye løsning kombinerer fordelene ved Veeams brancheførende teknologi – både inden for databeskyttelse og genopretning af data efter ransomware angreb – med de nyeste databeskyttelsesfunktioner fra Microsoft 365 og gør dem tilgængelige for endnu flere kunder, der anvender Microsoft 365,” udtaler John Jester, Chief Revenue Officer (CRO) hos Veeam og fortsætter: “Som førende inden for databeskyttelse til Microsoft 365 med over 21 millioner brugere, tilbyder Veeam sammen med Microsoft den ultimative løsning til backup- og gendannelse til Microsoft 365 og sætter standarden for, hvordan virksomheder håndterer databeskyttelse.”
Microsofts nye backup-teknologi er integreret i Veeams backup-tjeneste til Microsoft 365 og kombinerer de nye højhastigheds backup- og gendannelsesfunktioner med Veeams veletablerede og uovertrufne gendannelses- og eDiscovery-muligheder, skræddersyet til at imødekomme enhver potentiel situation med datatab eller compliance. Dette samarbejde giver organisationer det bedste af begge verdener hvor hastighed og skala møder kontrol og fleksibilitet.
“Samarbejdet med Veeam er et fremskridt, der giver vores fælles kunder mulighed for hurtigt at kunne gendanne data efter en cyberhændelse. Vi ser frem til at styrke vores samarbejde og forbedre brugernes databeskyttelsesevne,” siger Zach Rosenfield, Director of PM for Collaborative Apps and Platforms hos Microsoft.
Veeam Data Cloud for Microsoft 365 med Microsoft 365 Backup Storage leverer:
- Hastighed og skala: Denne nyeste løsning fra Veeam og Microsoft er designet til at håndtere store mængder data problemfrit, med evnen til at beskytte og gendanne over 100 TB data eller 10.000+ objekter. Det, der før tog uger eller måneder, klares nu på få timer.
- It-katastrofeberedskab: Denne nye løsning tilbyder omfattende gendannelser i stor skala, hvilket øger modstandsdygtigheden mod ransomware eller malware-angreb og minimerer nedetid. Veeam Data Cloud til Microsoft 365 med Microsoft 365 Backup Storage giver organisationer mulighed for hurtigt at komme sig efter ethvert datatab.
- Ser fremad med AI-integrationer: Som en del af et nyt 5-årigt strategisk partnerskab udvikler Veeam fremtidige løsninger med Microsoft, der integrerer Microsoft Copilot og Azure AI-tjenester for at forbedre databeskyttelsen for Microsoft 365 og Azure. Disse løsninger vil forenkle driften, automatisere administrative opgaver og give organisationer mulighed for at fokusere deres ressourcer på forretningskritiske initiativer, hvilket sikrer, at de forbliver foran i et hurtigt skiftende digitalt landskab.
“Som adoptionen af Microsoft 365 stiger, vokser også volumen samt vigtigheden af deres tilknyttede datasæt,” siger Krista Macomber, Research Director hos The Futurum Group og fortsætter: “Uden den rette databeskyttelsesløsning kan dette føre til meget tidskrævende, besværlige backup-processer – hvilket i sidste ende resulterer i forsinkede, manglende eller ufuldstændige backups. Ligeledes kan det føre til langsomme og ufuldstændige gendannelsesprocesser. Dette er uacceptabelt, især givet behovet for modstandsdygtighed over for de stadigt stigende cyberangreb. Veeam adresserer disse udfordringer direkte med denne seneste opdatering af dens Microsoft 365 backup-kapaciteter.”
Veeam Data Cloud for Microsoft 365 med Microsoft 365 Backup Storage vil være tilgængelig i begyndelsen af august 2024. Tre pakker (Express, Flex og Premium) er tilgængelige for at imødekomme Veeam- og Microsoft-kunder: https://go.veeam.com/veeam-data-cloud-with-microsoft-365-backup-storage.