Volkswagen e-Transporter får skandinavisk premiere på eComExpo i København
Hjem ELBIL Volkswagen e-Transporter får skandinavisk premiere på eComExpo i København

Volkswagen e-Transporter får skandinavisk premiere på eComExpo i København

Af Redaktionen

Kun godt en måned efter verdenspremieren i Tyskland får den elektriske Volkswagen Transporter nu både skandinavisk og dansk premiere.

Det sker på eComExpo i Bella Center 24.-25. oktober.

Volkswagen Transporter er på mange måder synonym med en hel klasse af varebiler.

Når den nye generation nu lanceres, vil den fra start kunne fås både som elbil og plug-in-hybrid.

– Den er et ikon inden for varebiler, siger Camilla Messer Thomsen fra eLife Nordic, der afholder eComExpo.

Volkswagen e-Transporter får skandinavisk premiere på eComExpo i København– At vores fagmesse bliver en af de første i verden, som får lov at vise den, er stort!

Bilen kommer i tre versioner med et 83 kWh-batteri og motoreffekt på 100 kW (136 hk), 160 kW (218 hk) og 210 kW (286 hk).

Den nye Transporter er 5.050 mm lang (146 mm ekstra sammenlignet med T6.1), og dens akselafstand er blevet forlænget med 97 mm til 3.100 mm. Transporter vil også blive tilbudt i en lang version med 400 mm længere akselafstand (samlet længde: 5.450 mm). Med 2.032 mm er Transporters udvendige bredde vokset med 128 mm i forhold til forgængeren.

Den fuldelektriske version af Transporter vil kunne udstyres med to ekstra stikkontakter i området omkring D-stolperne. Den samlede effekt af 230 V-systemet er op til 2.300 watt. Det betyder, at der er en passende strømkilde til enhver elektrisk enhed – fra bærbare computere til rundsave.

Bilen kommer både som varebil og som minibus (Caravelle). Det er varebilen, som udstilles på messen.

eComExpo finder sted i Bella Center 24.-25. oktober.

 

Fakta om eComExpo

eComExpo er en dansk messe og konference om fossilfri løsninger til transportbranchen, hvor man bl.a. kan se, prøvekøre og blive klogere på emissionsfri køretøjer til let og tung transport.

Den finder sted i Bella Center torsdag 24. og fredag 25. oktober, hvor fredagsbilletten samtidig giver adgang til elbiludstillingen eCarExpo – ligeledes i Bella Center.

eComExpo bliver arrangeret i samarbejde med blandt andre Norlys, Kempower, Q8, Mobility Denmark, Dansk Erhverv, DI Bilbranchen, Drivkraft Danmark og Dansk e-Mobilitet.

Læs mere på ecomexpo.dk

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>