Volvo lancerer nye funktioner i Volvo on Call appen
Hjem NYHEDER Volvo lancerer nye funktioner i Volvo on Call appen

Volvo lancerer nye funktioner i Volvo on Call appen

Af Redaktionen

Volvo on Call appen giver nu ejerne af plug-in hybrid biler yderligere muligheder og incitament til at optimere deres kørselsmønstre.

Volvo lancerer nye funktioner i Volvo on Call appenKald det en skridttæller for elektrificerede biler; Volvo ejere, der kører en plug-in-hybridbil, kan nu få ny indsigt i deres elektriske køremønstre. Volvo Cars introducerer nemlig en række nye funktioner på sin Volvo on Call smartphone app.

Incitament til at køre fuldt elektrisk

Med de nye funktionaliteter giver Volvo Cars nu yderligere et incitament til de Volvo ejere, der kører plug-in hybrid, til at oplade og køre fuldt elektrisk så meget som muligt. Desuden er forhåbningen, at denne funktionalitet vil øge interessen mere generelt for elbiler og bæredygtig mobilitet.

Den nye og forbedrede Volvo on Call app giver blandt andet Volvo ejerne mulighed for at se, hvor meget de har kørt i fuld elektrisk tilstand samt deres el- og brændstofforbrug. Senere på året vil Volvo On Call appen også give Volvo ejerne muligheden for at se CO2 påvirkningen af deres kørsel samt de anslåede brændstofomkostninger, der kan spares ved at køre i fuld elektrisk tilstand.

En skridttæller for elektrificerede biler

”Vi ønsker, at Volvo On Call appen skal gøre livet lettere for brugeren og skabe en mere personlig oplevelse,” siger Ödgärd Andersson, chief digital officer hos Volvo Cars. “I takt med at bilen bliver mere teknologisk øges appens potentiale, og vi agter med tiden, at appen skal være lige så meget en del af Volvo brandet som selve bilen.”

”Ligesom en skridttæller hjælper folk med at yde mere, tror jeg at ved at give folk bedre indsigt i deres køremønstre, vil det hjælpe dem til at køre på en mere bæredygtig måde,” udtaler Björn Annwall, chef for EMEA hos Volvo Cars. “Vi ser plug-in-hybrider som ‘elektriske biler på deltid’, der tilskynder ændringer i folks adfærd og hjælper med at bane vejen for en overgang mod fuldt elektrificerede biler.”

Volvo Cars’ visioner for fremtiden

Volvo Cars var den første etablerede bilproducent, der forpligtede sig til total elektrificering og er allerede nu førende inden for salg af plug-in hybrid biler, der udgør næsten 25 procent af virksomhedens samlede salg i Europa.

I løbet af de næste fem år lancerer Volvo Cars en række fuldt elektriske biler i tråd med sin ambition om, at elektriske biler skal udgøre 50 procent af det samlede, globale salg i 2025, og hvor resten skal være hybrider. Volvos første fuldt elektriske bil, XC40 Recharge P8, kommer i produktion senere på året i Gent, i Belgien.

Hver Volvo-model i det aktuelle sortiment inkluderer en Recharge-option, fra den kompakte XC40 SUV og 60-serie bilerne til virksomhedens flagskib, den store XC90 SUV. Volvo Cars er den eneste bilproducent, der tilbyder en plug-in-variant på alle modeller i sit modelprogram.

Opdateringerne til Volvo on Call tager afsæt i kundernes feedback, og Volvo Cars vil fortsat udvikle platformen og designe servicen omkring kundernes behov.

Den nye Volvo on Call-funktionalitet er tilgængelig for alle Volvo plug-in-hybrid-modeller, der er bygget på de nuværende SPA- og CMA-platforme og solgt efter 2015.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>