WeCode er på få år gået fra at have fokus på e-handel til at være et succesfuldt digitalt konsulenthus
Hjem VIRKSOMHED WeCode er på få år gået fra at have fokus på e-handel til at være et succesfuldt digitalt konsulenthus

WeCode er på få år gået fra at have fokus på e-handel til at være et succesfuldt digitalt konsulenthus

Af Redaktionen

WeCode har siden sin begyndelse specialiseret sig inden for digital udvikling og e-handel.

Nu står virksomheden over for en ny æra, hvor AI og digitalisering går hånd i hånd for at optimere virksomheders arbejdsprocesser.

CEO Troels Johannesen ser udviklingen som en naturlig forlængelse af WeCodes oprindelige mission: at skabe teknologiske løsninger, der forenkler og effektiviserer.

Da Troels Johannesen stiftede WeCode, var ambitionen klar: at skabe skræddersyede digitale løsninger, der kombinerer teknologi og brugervenlighed på højeste niveau. Han var overbevist om, at det måtte være muligt at skabe andre løsninger end de eksisterende dyre og komplekse IT-systemer. Troels fik på samme tid mulighed for at fordybe sig inden for softwareudvikling, som han allerede havde flair for i sin studietid på CBS.

– Vi startede med at udvikle webshops for kunder i Skandinavien, men vi kunne hurtigt se, at virksomheder havde behov for mere end blot en salgskanal. De havde brug for en digitaliseringspartner, der kunne hjælpe med at optimere deres processer, siger Troels Johannesen, der er CEO hos WeCode.

I dag, mere end ti år senere, er WeCode et etableret digitalt konsulenthus, der hjælper virksomheder på tværs af brancher med at realisere deres digitale ambitioner.

Stor digital transformation på få år
WeCode er på få år gået fra at have fokus på e-handel til at være et succesfuldt digitalt konsulenthus

Troels Johannesen, der er CEO hos WeCode

WeCode blev skabt med en vision om at gøre kompleks softwareudvikling tilgængelig og værdiskabende for virksomheder – uanset størrelse. Med et dedikeret team af udviklere og designere specialiserer virksomheden sig i at bygge skalerbare, sikre og brugervenlige systemer.

WeCode har dog løbende udvidet sit fokus til digital effektivisering, hvor AI nu spiller en afgørende rolle.

– Vores arbejde har altid handlet om at gøre virksomheder mere effektive, og AI er det næste skridt i den udvikling. Vi ser allerede nu, hvordan AI kan automatisere arbejdsgange og frigøre ressourcer, som virksomheder kan bruge mere strategisk, forklarer Troels Johannesen.

Ambitioner og fremtiden for WeCode

WeCodes ambitioner har ændret sig fra økonomiske vækstmål til et større fokus på innovation og nysgerrighed. Virksomheden vil fortsætte med at udforske nye teknologier og arbejdsformer for at forblive konkurrencedygtige i en branche i konstant forandring.

Med flere Gazelle-priser i bagagen i forlængelse af virksomhedens stærke kombination af teknisk kunnen og kundetilpassede løsninger ser WeCode mod en fremtid med endnu flere ambitiøse projekter.

– Vores mål er at fortsætte med at udvikle digitale løsninger, der ikke kun fungerer – men som gør en reel forskel for virksomheder og brugere, Det handler dog ikke kun om at vokse hurtigt, men om at udvikle os klogt. Vi vil fortsat være nysgerrige og eksperimenterende, så vi kan være på forkant med de teknologiske muligheder, fortæller Troels Johannesen.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>