AI Companion 3.0 er det seneste skud på stammen fra Zoom Communications, der præsenterede samarbejdsværktøjet på årets Zoomtopia-konference.
– Zoom Communications introducerer en ny æra af produktivitet og intelligent samarbejde med lanceringen af AI Companion 3.0, der indeholder nye agentiske AI-innovationer på tværs af Zoom Workplace og Zoom Business Services.
AI Companion 3.0 var omdrejningspunktet på Zooms årlige flagskibskonference Zoomtopia, der løb af stablen i går aftes dansk tid. Her understregede Zoom igen visionen om, at fremtidens

arbejde skal foregå på én samlet platform, hvor AI fungerer som det intelligente lag.
”Vores kunders vigtigste samtaler finder sted på Zoom, og nu kan de samtaler resultere i vigtige indsigter, der kan skabe reel proces. Med AI Companion 3.0 kan vores agentiske AI forstå brugernes specifikke kontekst, prioriteter og mål, så de kan fokusere på det, der betyder mest, og dermed skabe gode resultater,” siger Eric S. Yuan, founder og CEO for Zoom.
Dybere indsigt
AI Companion 3.0 anvender agentisk AI til at sammenfatte intern viden i en virksomhed, som møde- og telefontransskriptioner, chat-historik og allerede delte dokumenter. Kombineret med eksterne indsigter om marked samt branchestatistik vil brugerne kunne få leveret brugbar information på rette tid og sted.
”Over hele verden bruger millioner af mennesker Zoom til at være i kontakt med deres kollegaer og kunder, men de kan få meget mere ud af de samtaler ved hjælp af AI,” siger Smita Hashim, der er CPO hos Zoom og fortsætter:
”AI Companion 3.0 vil give dyb indsigt, så man i sidste ende får mere fra hånden på arbejdet og skaber endnu bedre resultater. Uanset om man arbejder i Zoom Workplace, personligt eller på tværs af kompatible apps og integrationer,” siger Smita Hashim, CPO, Zoom.
Samtidig kan de agentiske funktioner håndtere rutinearbejde, så brugerne kan fokusere på vigtigere ting. Nye funktioner som ”free up my time,” mødeforberedelse, gruppeassistance og anbefalinger under møder hjælper ligeledes brugerne med at holde sig informeret ved at levere den rette information. På den måde kan opgaver udføres med en mindre indsats – men med mere AI.
Med nye promts hjælper AI Companion brugerne med at identificere, prioritere og færdiggøre opgaver på tværs af Zoom-platformen – møder, telefonopkald, chats og e-mails – så intet bliver glemt.
Zoom Business services styrker kunde- og medarbejderoplevelser
På Zoomtopia 2025 blev der også annonceret en række innovationer inden for kundeservice. Muligheden for at automatisere supportagentopgaver med Agentic AI Expert Assist, udvinde forretningsindsigt med kundedata fra CX Insights og udvide kvalitetskontrol til virtuelle agentinteraktioner med Automated Quality Management.
Derudover introducerer Zoom også en række agentiske AI-færdigheder til den tidlige kunderejse. Med Zoom Revenue Accelerator (ZRA) får salgsteams AI-drevne funktioner, der både håndterer den tunge del af det opsøgende arbejde samt opfølgning og planlægning. ZRA’s nye agentiske prospekteringsfunktion scanner deltagerlister og andre lead-kilder, identificerer intelligent de mest lovende kundeemner og igangsætter personlig kontakt via e-mail, SMS og planlægning af de første møder.





