Svensk kapitalfond køber sig ind i it-sikkerhedsvirksomheden Acronis
Hjem SIKKERHED Svensk kapitalfond køber sig ind i it-sikkerhedsvirksomheden Acronis

Svensk kapitalfond køber sig ind i it-sikkerhedsvirksomheden Acronis

Af Redaktionen

Den svenske investeringsfond, EQT, køber majoritetsandel i Acronis, en af branchens førende it-sikkerhesvirksomheder inden for backup- og gendannelseplatforme samt ydelser til driftsleverandører.

Grundlæggerne, ledelsen og eksisterende investorer – herunder fonde og konti forvaltet af CVC, Springcoast og BlackRock Private Equity Partners – forbliver betydelige minoritetsaktionærer.

Acronis er i transaktionen værdiansat over den seneste vækstfinansieringsrunde, som blev afsluttet i 2022.

Acronis, grundlagt i 2003, er en førende leverandør for it-driftsleverandører (MSP’er) og tilbyder en integreret, effektiv cybersikkerheds- og databeskyttelsesplatform i et marked, hvor data og arbejdsbelastninger vokser, og virksomheder i stigende grad anerkender vigtigheden af cybersikkerhed. Acronis gør det muligt for kunder at outsource it-kapaciteter, samtidig med at høje standarder for datasikkerhed, integritet og pålidelighed sikres, og i rollen som leverandør for andre it-driftsleverandører er Acronis godt positioneret til fortsat at skalere sit netværk hurtigt.

Med 15 kontorer rundt om i verden og mere end 1.700 medarbejdere spænder Acronis’ netværk over 150 lande, hvilket gør det muligt for over 20.000 tjenesteudbydere at beskytte over 750.000 virksomheder.

Svensk kapitalfond køber sig ind i it-sikkerhedsvirksomheden Acronis“Acronis er en stærkt positioneret cybersikkerheds- og databeskyttelsessoftwareplatform og skaber stor værdi for it-driftsleverandører. EQT har fulgt virksomhedens rejse i mange år og bliver fortsat imponeret over virksomhedens præstation og innovative styrke. Vi er meget begejstrede for at samarbejde med Acronis, ledelsesteamet og eksisterende investorer, og vi ser frem til at påbegynde næste vækstfase,” siger Johannes Reichel, partner hos EQT’s Private Equity rådgivningsteam.

“Vi er begejstrede for at have EQT som en stor aktionær til at understøtte vores strategiske ekspansion og dele vores vision for vækst. Vi vil gerne takke vores eksisterende investorer for deres støtte til dato og er glade for, at mange vil forblive investerede, mens vi bevæger os fremad. Men mest af alt vil jeg gerne takke Acronis-teamet for deres arbejde med at få os til dette stadie,” siger Ezequiel Steiner, CEO for Acronis.

“Databeskyttelse er grundlæggende for cybersikkerhed, og de to er stadig tættere integreret. Acronis’ arkitektur med integreret databeskyttelse, cybersikkerhed og fjernstyring i en enkelt, tilpasselig platform gør det muligt for it-driftsleverandører og virksomheders it-afdelinger at etablere et robust cyberberedskab for deres virksomhed med enkelhed og pålidelighed,” siger Phil Goodwin, forskningsdirektør for IDC, i en kommentar om Acronis’ produkter.

Gennemførelsen af denne transaktion afventer sædvanlige myndighedsgodkendelser og forventes at finde sted i 1.-2. kvartal 2025.

Acronis blev rådgivet af Deutsche Bank (finansielt) og Willkie Farr & Gallagher (juridisk).

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>