TCS indgår samarbejde med Salesforce
Hjem TCSTCS indgår samarbejde med Salesforce

TCS indgår samarbejde med Salesforce

Af Redaktionen

Samarbejdet forener unik brancheekspertise samt AI- og cloud-teknologier fra TCS og Salesforce.

Sammen har de til hensigt at hjælpe virksomheder i produktions- og halvlederindustrien med at omsætte datadrevne indsigter til forretningsmæssig værdi.

Tata Consultancy Services (TCS), ét af verdens største it-konsulenthuse, slår nu pjalterne sammen med Salesforce, en førende global aktør inden for Customer Relationship Management (CRM). Samarbejdet har til formål at hjælpe virksomheder i produktions- og halvlederindustrien med at skabe organisatorisk værdi gennem kunstig intelligens (AI). Som en del af det tværorganisatoriske samarbejde har TCS lanceret tre konkrete initiativer, der skal bistå virksomheder med at øge salgseffektiviteten, optimere feltoperationer og forbedre forbrugeroplevelsen.

TCS indgår samarbejde med SalesforceMange veletablerede organisationer oplever udfordringer med at udnytte det fulde potentiale af kunstig intelligens, fordi deres data er spredt i ustrukturerede siloer. For disse virksomheder kan det derfor være svært at omsætte data til reel forretningsværdi. Ved at anerkende såvel udfordringer som muligheder inden for produktions- og halvlederindustrien tillader dette samarbejde at udnytte begge parters styrker – og derved bistå kunderne med en digital transformation af, hvordan de hidtil har solgt og serviceret deres produkter.

Indira Gillingham, Vice President of Alliances hos Salesforce, udtaler: “Vi er glade for at samarbejde med TCS om at bringe transformative AI- og datadrevne løsninger på tværs af industrier gennem Salesforce Data Cloud. Ved at udnytte TCS’ omfattende brancheekspertise, dybdegående viden om komplekse datalandskaber og styrken i TCS Crystallus på Salesforce – kombineret med Salesforce’s førende CRM-kapaciteter – giver vi kunderne mulighed for at udnytte avancerede Vector Database-løsninger til AI-drevne indsigter.”

Amit Bajaj, Salesforce Global Practice Head, Enterprise Solutions hos TCS, udtaler: “TCS er dedikeret til at styrke industrier med de digitale værktøjer, der er nødvendige for at trives i nutidens dynamiske marked. Vores mission er at give vores kunder en solid digital kerne, der gør dem i stand til at navigere i en verden i konstant forandring. Vores samarbejde med Salesforce understreger denne forpligtelse. Vi har en lang historik med at servicere virksomheder inden for produktions- og halvlederindustrien. Og vi ser frem til at levere løsninger, der skaber konkret forretningsværdi for vores kunder.”

 

 

Velkommen til Tata Consultancy Services TCS!

Tata Consultancy Services Ltd. (TCS)
Tata Consultancy Services (TCS) er en IT services-, konsulent- og forretningsudviklingsvirksomhed, som over de sidste 56 år har hjulpet flere af verdens største virksomheder med deres transformationsrejse. TCS tilbyder en konsulentdrevet, kognitiv-baseret og integreret portefølje af erhvervs- teknologi- og ingeniørservices og -løsninger. Disse leveres via TCS’ unikke ‘Location Independent Agile™’ leverancemodel, der er anerkendt som målestok for optimal softwareudvikling.

Som en del af Tata Group, Indiens største multinationale virksomhedsgruppe, har TCS flere end 601.000 ansatte, der er blandt verdens allerbedst uddannede konsulenter, i 55 lande. Virksomheden genererede en konsolideret omsætning på USD $29 milliarder i TCS’ seneste finansår, der sluttede den 31. marts 2024, og er børsnoteret på BSE (tidligere kendt som Bombay Stock Exchange) og på NSE (National Stock Exchange) i Indien. TCS’ proaktive tilgang til klimaforandringer og prisvindende arbejde med lokalmiljøer globalt, har sikret TCS en førende position blandt bæredygtighedsinstancer som MSCI Global Sustainability Index og FTSE4Good Emerging Index.

Tata Consultancy Services (TCS) i Norden
TCS blev etableret i Norden i 1991 og har flere end 20.000 ansatte, der arbejder for kunder i Sverige, Finland, Norge og Danmark. I de seneste 15 år er TCS i de nordiske lande hvert år blevet rangeret af sine kunder som den bedste leverandør af it-konsulenttjenester. I Danmark er TCS blevet udnævnt som Top Employer for 11. år i træk af Top Employers Institute.

For mere information, besøg www.tcs.com

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>