TCS lancerer i dag en ny cloudløsning, som skal hjælpe europæiske virksomheder med at styrke datasikkerhed, digital selvstændighed og suverænitet.
Tata Consultancy Services, en global frontløber inden for IT-tjenester, rådgivning og forretningsløsninger, udvider i dag sin portefølje af cloudløsninger med lanceringen af TCS SovereignSecure Cloud i Europa.
Den nye cloudinfrastruktur er skræddersyet og specifikt udviklet til europæiske myndigheder, offentlige institutioner og virksomheder i stærkt regulerede brancher. Cloudløsningen kombinerer cloudarkitektur med AI-kapaciteter for at sikre suverænitet over både data, drift og digital infrastruktur.
På tværs af EU skal cloudløsningen hjælpe virksomheder med at opnå digital selvstændighed, leve op til regulatoriske krav og styrke sikkerheden i et stadig mere komplekst globalt trusselsbillede. Uden at gå på kompromis med den hastighed, fleksibilitet og interoperabilitet, som moderne virksomheder er afhængige af i dag. Lanceringen af TCS SovereignSecure Cloud i Europa bygger videre på den succesfulde implementering i Indien i 2025 samt efterfølgende udrulninger i både Kenya, Østafrika og Filippinerne.
Ny cloudinfrastruktur på europæiske præmisser
TCS SovereignSecure Cloud, som er udviklet til det europæiske marked, er designet til at levere strategisk autonomi og bygger på en cloudstruktur, der kombinerer globale cloudplatforme med nationale krav til datalagring og kontrol. Løsningen giver virksomheder mulighed for at skalere fleksibelt og samtidig håndtere kritiske data sikkert inden for EU’s regulatoriske rammer. Cloudplatformen understøtter landespecifik lokalisering og datalagring, mens den samlede drift administreres gennem en fælles, samlet styringsmodel. Det hele bindes sammen af det EU-tilpassede TCS Enterprise Cloud Framework, som gør det muligt for virksomheder at tilpasse niveauet af datasuverænitet på tværs af data, drift og teknologi ud fra konkrete behov, risikoprofil og branchekrav.
Sapthagiri Chapalapalli, chef for TCS Europa, siger:
”For at være globalt konkurrencedygtige skal europæiske virksomheder i dag navigere i både geopolitiske risici, stigende krav til datasuverænitet og behovet for hurtig teknologisk innovation. Med TCS SovereignSecure Cloud tager vi et vigtigt skridt i Europa ved at tilbyde en pragmatisk cloudløsning, der kombinerer både fleksibilitet, robusthed og lokal kontrol – og er tilpasset den enkelte virksomheds behov.”
I europæisk regi introducerer TCS samtidig TCS Sovereignty Consulting and Delivery Framework for at hjælpe virksomheder med at finde den rette balance mellem kontrol og fleksibilitet i arbejdet mod en mere suveræn digital forretning. Rammeværket bygger på erkendelsen af, at ikke alle systemer og arbejdsprocesser kræver samme niveau af suveræn beskyttelse. Med en praktisk og risikobaseret tilgang vurderes og kategoriseres de enkelte arbejdsområder særskilt, så det rette niveau af datasuverænitet kan anvendes dér, hvor behovet og risikoniveauet er størst.
I takt med at virksomheder og offentlige myndigheder i Europa intensiverer deres digitale omstilling, vokser behovet for sikre og suveræne cloudløsninger, der lever op til stadig strengere regulatoriske krav. Med SovereignSecure Cloud kombinerer TCS globale cloudplatforme, lokale kontrolmekanismer og AI-teknologi i én samlet løsning, der understøtter digital selvstændighed uden at begrænse, agilitet, innovation eller operationel robusthed.
Med lanceringen af TCS SovereignSecure Cloud bygger TCS videre på sin mangeårige tilstedeværelse i Europa og styrker samtidig mulighederne for, at virksomheder kan udvikle og skalere deres digitale forretning med større fleksibilitet. TCS har opereret i Europa i mere end 45 år og har i dag medarbejdere fordelt på 58 kontorer på tværs af hele regionen. Her samarbejder virksomheden med nogle af Europas største internationale virksomheder inden for blandt andet finans, produktion, telekommunikation, detailhandel og logistik om digitale moderniseringsprojekter. Som en del af den europæiske satsning driver TCS desuden et omfattende leverancenetværk med 10 datacentre og 21 leveringscentre på tværs af hele Europa.






