Hewlett Packard Enterprise meddelte i dag, at selskabet har gennemført det tidligere annoncerede opkøb af Juniper Networks, en førende aktør inden for AI-native netværksløsninger.
Kombinationen positionerer HPE stærkt til at indtage en ledende rolle på det hastigt voksende marked for AI og hybrid cloud – med en brancheførende, cloud-native og AI-drevet IT-portefølje med en komplet og moderne netværksstack.
Transaktionen fordobler størrelsen på HPE’s netværksforretning og giver kunderne adgang til en omfattende portefølje af netværksløsninger. Opkøbet styrker desuden HPE’s strategiske fokus på forretningsområder med højere marginer og vækst, hvilket skaber fundamentet for langsigtet og profitabel indtjeningsvækst.

Antonio Neri, CEO for HPE og Junipers tidligere CEO, Rami Rahim
– I dag markerer begyndelsen på en ny æra for HPE. Vi befinder os nu i centrum for den digitale transformation, hvor AI og netværk smelter sammen, siger Antonio Neri, CEO for HPE. – Med dette opkøb kan vi tilbyde vores kunder en moderne netværksarkitektur og en endnu mere differentieret portefølje inden for hybrid cloud, AI og netværk. Samtidig fremskynder vi vores vækststrategi og udvider vores samlede adresserbare marked.
Junipers tidligere CEO, Rami Rahim, bliver leder for den samlede netværksforretning hos HPE.
– HPE og Juniper har en unik mulighed for at ændre netværksbranchen på et afgørende tidspunkt. Sammen kan vi levere sikre netværk, bygget med og til AI, siger Rami Rahim.
Strategiske og finansielle fordele
Fremskynder HPE’s strategiske udvikling
Opkøbet styrker HPE’s vision med en fuld netværksstack – fra silicium og hardware til operativsystem, sikkerhed, software og tjenester – bygget på cloud-native og AI-drevet teknologi. Det gør det lettere for kunder at implementere hybrid cloud og AI.
Styrker HPE’s position som netværksleder
HPE’s netværksforretning fordobles i størrelse, og selskabet udvider sin rækkevidde til nærliggende markeder som datacentre, firewalls og routere. Kombinationen forener HPE’s styrker inden for sikkerhedsorienterede netværk og SASE med Junipers position i datacentre, serviceudbydere og AI-native løsninger.
Giver kunderne en stærk AI-native netværksplatform
HPE og Juniper tilbyder nu moderne netværksarkitektur til virksomheder i alle størrelser og forenkler håndteringen af komplekse forbindelser – især i forbindelse med dataintensive og hybride AI-arbejdsbelastninger. Øget F&U-kapacitet accelererer innovation i netværkssilicium, systemer og software.
Integrerer hele HPE’s portefølje af AI, hybrid cloud og netværk
Netværkskunder får adgang til hele HPE’s teknologiportefølje – herunder lagring, computing og software – hvilket hjælper dem med at accelerere deres AI-transformation.
Udnytter HPE’s globale salgsstyrke
Junipers produkter får adgang til HPE’s globale go-to-market-model, hvilket åbner for nye vækstmuligheder. Sammen kan de tilbyde sikre, AI-native løsninger, der kan indsamle, analysere og handle på netværksdata i realtid på tværs af en bredere kundebase.
Stærk finansiel profil med værdi for aktionærerne
Junipers højmarginforretning forventes at bidrage positivt til HPE’s indtjening allerede fra første år. Den samlede netværksforretning vil stå for over 50 % af HPE’s samlede driftsindtjening.
Opkøbet blev først annonceret den 9. januar 2024 og godkendt af Junipers aktionærer den 2. april 2024.