Jeg er amerikaner – iværksætter og investor. Mine perspektiver er formet af Silicon Valley’s kultur for hurtig vækst, massiv kapitaltilførsel og “fail fast”-mentalitet.
Men i mødet med europæiske startup-økosystemer, som repræsentant for en amerikansk cloud-udbyder henvendt særligt til startups, er jeg blevet oprigtigt imponeret.
Alligevel er jeg blevet oprigtigt imponeret over de europæiske startups. Især når jeg taler med vores kunder eller ser de unge talenter, der deltager i vores hackathons, og hvad de er i stand til at bygge med vores cloud-platforme.
Mens den amerikanske model ofte er centreret omkring jagten på hurtige penge, ser jeg i Europa en anden tilgang: en dybere ambition om at skabe værdi, der rækker længere end næste finansieringsrunde. Europæiske iværksættere fremstår mere fokuserede på at løse reelle problemer – det være sig grøn teknologi, klimaudfordringer, sundhed eller avanceret forskning – og mindre på at accelerere mod et hurtigt exit og en hurtig pulje penge ved et salg.
Det betyder dog ikke, at vejen er uden bump i Europa. Kapitalforskellene er stadig markante. I 2023 rejste europæiske startups omkring 52 milliarder dollars, mens amerikanske startups tiltrak hele 138 milliarder. Gennemsnitsinvesteringerne i USA er næsten fem gange større pr. virksomhed. Venturekapitalfonde i EU udgør blot fem procent af den globale VC-kapital, mens USA sidder på mere end halvdelen. Tilmed investerer USA i dag alene i AI omtrent det samme, som alle europæiske startups tilsammen rejser i løbet af et år. Tallene taler deres eget sprog: Europa er stærk i talent og idéer, men sakker bagud, når det gælder de store vækstspring.
Alligevel blomstrer potentialet. Et europæisk støtteprogram på 12 milliarder euro har allerede katalyseret yderligere 70 milliarder i privat venturekapital og skabt virksomheder, der i dag vurderes til en samlet værdi på over 500 milliarder. Europa holder også tempo i de tidlige faser: andelen af startups, der lykkes med at rejse seed-runder, er på niveau med USA. Først når virksomhederne forsøger at rejse større runder på 15 millioner dollars eller mere, bliver kløften tydelig. Her kommer omtrent dobbelt så mange amerikanske startups igennem nåleøjet som de europæiske.
Ikke ét marked
Af Kevin Cochrane, CMO hos Vultr
Det store strukturelle problem er, at EU fortsat ikke fungerer som ét sammenhængende marked. Virksomheder, der ønsker at skalere, møder nationale forskelle i regulering, skatteregler og arbejdslovgivning. Barrierer, som ofte tvinger unge virksomheder til at bruge energi på bureaukrati i stedet for innovation. Det er en af grundene til, at flere lovende europæiske startups vælger at flytte til USA, hvor ét marked og en dybere kapitalbase gør det nemmere at vokse.
Der er dog en spirende erkendelse i Bruxelles. EU har lanceret initiativet “Choose Europe to start and scale” og planlægger en Scaleup Europe Fund på mindst 10 milliarder euro, samtidig med at man arbejder på at reducere administrative byrder. Det er skridt i den rigtige retning, men tempoet skal sættes op, hvis Europa vil indfri sit fulde potentiale.
Når jeg ser på forskellen mellem de to kontinenter, står én ting klart: de amerikanske startups er mestre i at rejse kapital, men europæerne er stærkere i deres samfundsmission. De skaber løsninger, der har et mere langstrakt fokus, og som i sidste ende kan vise sig at være mere bæredygtige både økonomisk og menneskeligt. Europas udfordring er ikke mangel på idéer eller talent, men mangel på integration og kapital i vækstfasen.
Hvis Europa formår at samle sig til et egentligt hjemmemarked og stille vækstkapital til rådighed i samme skala som USA, kan kontinentet blive en global drivkraft for innovation. Indtil da vil mange europæiske iværksættere fortsat kæmpe med at forløse det fulde potentiale af deres idéer – og alt for ofte ende med at realisere deres drømme på amerikansk jord.
Af Kevin Cochrane, CMO hos Vultr
