Schneider Electric lancerer komplet væskekølingsportefølje til AI-datacentre
Hjem SIKKERHEDSchneider Electric lancerer komplet væskekølingsportefølje til AI-datacentre

Schneider Electric lancerer komplet væskekølingsportefølje til AI-datacentre

Af Redaktionen

AI-arbejdsbelastninger presser datacentre til nye grænser.

Det stiller helt nye krav til nedkøling og driftssikkerhed. Med opkøbet af Motivair introducerer Schneider Electric en fuld portefølje af væskekølingsløsninger, der skal reducere energiforbrug og sikre høj oppetid i fremtidens datacentre.

Kunstig intelligens og avanceret databehandling driver et markant stigende energiforbrug i datacentre verden over. Med rack-tætheder, der krydser 140 kW og frem mod 1 MW, og stadig varmere og mere komplekse AI-chips, bliver traditionel luftkøling utilstrækkelig. Det stiller helt nye krav til køleteknologi. Derfor løfter den globale energioptimeringsspecialist, Schneider Electric, i dag sløret for en samlet portefølje af væskekølingsløsninger. Lanceringen markerer samtidig det første konkrete resultat af samarbejdet med Motivair siden opkøbet tidligere i år.

“AI har skabt en teknologisk revolution, og har uden tvivl gjort væskekøling til en strategisk nødvendighed for fremtidens AI-datacentre. Vores nye portefølje kombinerer Schneider Electrics globale infrastruktur- og softwareekspertise med Motivairs 15 års erfaring i højtydende computing. Resultatet er en komplet løsning, der både reducerer energiforbruget, fremtidssikrer driften og er grundigt afprøvet og verificeret for at minimere risikoen og give kunderne tryghed,” siger Andrew Bradner, Senior Vice President, Cooling Business hos Schneider Electric.

De nye væskekølingsløsninger fra ’Motivair by Schneider Electric’ er tilgængelige globalt og møder de strøm- og GPU-intensive krav, der kendetegner datacentre med høj densitet. Porteføljen dækker hele spektret fra fysisk infrastruktur – herunder CDU’er, rear door heat exchangers, HDU’er, cold plates og chillere – til software og services. Alt er designet til at håndtere de fremtidige termiske udfordringer inden for HPC, AI og højtydende computing.

Energi- og klimaperspektiv

Køling kan stå for op mod 40 procent af et datacenters samlede strømforbrug. Direkte væskekøling er op til 3.000 gange mere effektiv end luftkøling, fordi varmen opsamles direkte ved chippen. Samtidig kan lukkede kølekredsløb spare millioner af liter vand årligt og reducere den samlede klimapåvirkning og energiforbrug.

Schneider Electric lancerer komplet væskekølingsportefølje til AI-datacentreEn analyse fra IDC fremhæver, at væskekøling ikke længere blot er et præstationsforbedrende tilvalg, men en grundpille i moderne høj-densitetsmiljøer. Med opkøbet af Motivair kan Schneider Electric nu levere en komplet end-to-end-kæde af strøm-, køle- og serviceinfrastruktur fra én leverandør, hvilket forenkler implementering og reducerer kompleksiteten ved implementering af væskekøling for datacenteroperatører.

Den omfattende portefølje af datacenter- og væskekølingsløsninger rummer både teknologivalg, installation og løbende vedligehold – fra centrale infrastrukturelementer til en global forsyningskæde, der kan levere på tværs af markeder og skala.

Fra chip til datacenter

De nye løsninger adresserer en central udfordring: AI-chips bliver både varmere og mere kompakte, hvilket skaber en hidtil uset termisk belastning. Med væskekøling fjernes varmen direkte på chipniveau. Det sikrer både højere energieffektivitet og mere stabil drift selv i de mest krævende datacentre.

Den nye produktlinje spænder fra avancerede Coolant Distribution Units (CDU’er) og ChilledDoor-varmevekslere til dynamiske cold plates og lukkede kølekredsløb, suppleret af Schneider Electrics EcoStruxure-software og services. Løsningerne er en del af Schneider Electrics AI-parate infrastruktur og er allerede certificeret til næste generation af GPU-hardware. Teknologien anvendes i dag i seks af verdens ti hurtigste supercomputere.

”Vores portefølje har udviklet sig i takt med, at datacenterkøling er blevet stadig mere kompleks i AI-æraen. I dag er vi den eneste leverandør med dokumenteret ekspertise helt ned på chipniveau gennem udvikling i tæt samarbejde med NVIDIA og andre førende GPU-producenter. Sammen med Schneider Electric har vi skabt en unik portefølje, der både reducerer time-to-market og øger ROI for kunder verden over,” siger Richard Whitmore, CEO for Motivair by Schneider Electric.

Nøgleløsninger i Motivair by Schneider Electric-porteføljen

’Motivair by Schneider Electric’ tilbyder et bredt udvalg af væske- og luftkølingsløsninger, der leverer præcis termisk styring til AI-racks på over 100 kW. Løsningerne i porteføljen omfatter:

  • Coolant Distribution Units (CDU’er): CDU’erne er udviklet sammen med førende chipproducenter, så integrationen med næste generation af processorer og acceleratorer sker problemfrit. Serien spænder fra 105 kW til 2,5 MW og ligger dermed flere år foran markedets efterspørgsel. Samtidig er den også klar til endnu højere rack-tæthed.
  • ChilledDoor® Rear Door Heat Exchanger: Bagdørskøler, der kan køle rack-tætheder op til 75 kW, hvilket gør den ideel til GPU-tunge miljøer. Den rack-uafhængige konstruktion gør løsningen fleksibel og velegnet i alle HPC-miljøer.
  • Liquid-to-Air Heat Dissipation Unit (HDU™): Skræddersyet til AI-acceleratorer, colocation-miljøer eller laboratorier uden adgang til vand. Enheden er markedets mest effektive med kapacitet til at bortlede 100 kW varme i en enhed, der kun er 600 mm bred. Den kan desuden etablere et vandkredsløb til at håndtere op til 132 kW – svarende til et 1:1-forhold med NVIDIAs NVL144-arkitektur.
  • Chillere og Technology Cooling System (TCS) loops: Lukkede, luftkølede chillere, som gør det muligt for operatører at spare millioner af liter vand pr. MW kølebehov og levere op til 20 procent bedre performance end andre løsninger på markedet.
  • Software: Schneider Electrics EcoStruxure-software bygger på mere end 50 års erfaring på tværs af discipliner og er udviklet specifikt til at håndtere udfordringerne ved luft- og væskekøling i datacentre. Softwaren optimerer både termisk styring, ydeevne og energieffektivitet i kritiske miljøer.
  • Services: Motivair har mere end et årtis erfaring med implementering og vedligehold af væskekøling og administrerer verdens største installerede base af høj-densitetsløsninger. Virksomheden har certificerede teknikere i alle større regioner og er i gang med at uddanne yderligere 600 køleteknikere og EcoXpert-partnere globalt.
  • Global forsyningskæde: Motivair har netop åbnet sin fjerde produktionsenhed i Buffalo, New York, og udvider samtidig produktionen i Italien og Indien. Det tredobler den samlede kapacitet og reducerer leveringstider for kunder over hele verden.
  • Omfattende test: Alle væskekølingsmodeller gennemgår realistiske performance-tests, der simulerer faktiske varmebelastninger. Dermed efterprøves både termisk og mekanisk ydeevne, inden produkterne sendes ud. Under udviklingsfasen testes og dokumenteres løsningerne internt, og hver enhed skylles igennem for at sikre renhed og forhindre problemer ved installation.

 

Om Schneider Electric

Schneider Electrics formål er at skabe indflydelse og gøre en forskel ved at give alle adgang til at få mest muligt ud af vores energi og ressourcer og bygge bro mellem fremskridt og bæredygtighed for alle. Hos Schneider kalder vi dette Life Is On. Vores mission er at være den betroede partner inden for bæredygtighed og energieffektivisering.

Vi er en global leder inden for industriel teknologi, der bringer verdensførende ekspertise inden for elektrificering, automatisering og digitalisering til intelligente industrier, modstandsdygtig infrastruktur, fremtidssikrede datacentre, intelligente bygninger og intuitive hjem. Med udgangspunkt i vores domæneekspertise leverer vi integrerede end-to-end-livscyklus AI-faciliterede industrielle IoT-løsninger med forbundne produkter, automatisering, software og services, der leverer digitale tvillinger for at muliggøre profitabel vækst for vores kunder.
Vi er en virksomhed med et økosystem af 150.000 kolleger og mere end en million partnere, der opererer i over 100 lande for at sikre en tæt relation til vores kunder og interessenter. Vi favner mangfoldighed og inklusion i alt, hvad vi gør, og er styret af vores formål om at skabe en bæredygtig fremtid for alle. www.se.com/dk

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>