Johan Wattenström er udnævnt til CEO og formand for DeFi Technologies
Hjem FINANSJohan Wattenström er udnævnt til CEO og formand for DeFi Technologies

Johan Wattenström er udnævnt til CEO og formand for DeFi Technologies

Af Redaktionen

DeFi Technologies Inc. , en finansielt teknologivirksomhed, der bygger bro mellem traditionelle kapitalmarkeder og decentraliseret finansiering  (“DeFi” ), har annonceret udnævnelsen af Johan Wattenström som ny Chief Executive Officer og Executive Chairman.

Johan Wattenström har omfattende erfaring med digitale aktiver, handel og finansiel infrastruktur og har gennem mange år medvirket til udarbejdelse af strategien for DeFi Technologies samt til etablering af roadmaps for produkter og global relationsudvikling.

Dokumenteret track record inden for digitale aktiver og ETP-innovation

Johan Wattenström er en erfaren iværksætter og leder med to årtiers erfaring med snitfladerne mellem digitale aktiver og kapitalmarkeder. Han er født og uddannet i Sverige og siden den spæde start for branchen været på forkant med børsnoterede kryptoprodukter og institutionel handel.

Han er medstifter af Valour Inc., den europæiske ETP-platform under DeFi Technologies, der nu er en førende udsteder med 100 noterede produkter på tværs af større europæiske børser og med aktiver for mere end 1 milliard US-dollar under forvaltning. Gennem Valour har Wattenström været med til at udvide investoradgang til digitale aktiver på markeder med forskellige rammer for lovgivning og regulering.

Johan Wattenström er udnævnt til CEO og formand for DeFi Technologies

Johan Wattenström, DeFi Technologies

Inden Johan Wattenström grundlagde DeFi Technologies, var han medstifter og CEO for XBT Provider, der udstedte verdens første Bitcoin-ETP. XBT Providers aktiver voksede hurtigt til over 1 milliard US-dollar under forvaltning og hørte til de mest troværdige regulerede kryptoudstedere i Europa, inden de blev opkøbt af CoinShares. Arbejdet med at etablere en sikker, børsnoteret eksponering for Bitcoin satte standarden for, hvordan institutioner skulle tilgå digitale aktiver, og det er stadig en grundlæggende milepæl for branchen i dag.

Wattenström grundlagde også Nortide Capital, en global virksomhed, der handler med og er market maker for digitale aktiver og stiller likviditet og strukturerede løsninger til rådighed for nogle af verdens største børser og token-udstedere. Hans samlede erfaring inden for produktstrukturering, market-making og institutionel handel giver ham en unik position til at lede DeFi Technologies ind i næste vækstfase.

Strategisk fokus fremover

“DeFi Technologies har opbygget et stærkt fundament som førende institutionelt bindeled for digitale aktiver”, siger Johan Wattenström. “Vi vil nu fokusere på at bygge videre på dette fundament via global skalering af vores ETP-platform, øget vertikal integration af vores forretningsmodel samt udvidelse af vores interne handelsmuligheder og via Stillman Digital. Vi ønsker fortsat at bygge bro mellem traditionelle kapitalmarkeder og et økosystem for digitale aktiver på en måde, som både er  innovativ, disciplineret og skalerbar.”

Under Wattenströms ledelse vil DeFi Technologies fortsat prioritere produktinnovation, risikostyring og operational excellence på tværs af platforme til aktivforvaltning og handelsplatforme for at understøtte virksomhedens langsigtede robusthed og konkurrenceevne i produktøkosystemet.

 

 

DeFi Technologies Inc. (CBOE CA: DEFI) (GR: R9B) (OTC: DEFTF) er en finansiel teknologivirksomhed, der er pioner inden for konvergensen mellem traditionelle kapitalmarkeder og decentraliseret finansiering (DeFi). Med et dedikeret fokus på brancheførende Web3-teknologier sigter DeFi Technologies mod at give bred investoradgang til fremtidens finansiering. Med støtte fra et anerkendt team af eksperter med omfattende erfaring inden for finansielle markeder og digitale aktiver har vi forpligtet os til at revolutionere den måde, hvorpå enkeltpersoner og institutioner interagerer med det finansielle økosystem, som er i hastig udvikling.

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>