1
Hjem RETAILNYE PRODUKTERHP løfter sløret for markante produktnyheder på CES 2026

HP løfter sløret for markante produktnyheder på CES 2026

Af Redaktionen

På forbrugerelektronikmessen CES 2026 præsenterer HP en portefølje af nye produkter, der giver et indblik i, hvordan både arbejdsliv og hverdag udvikler sig.

Nyhederne spænder fra verdens første AI-pc indbygget i et tastatur og en ny generation af ultramobile business-pc’er til forbruger-pc’er, skærme, tilbehør og softwareløsninger.

Produktnyhederne afspejler, hvordan teknologi i stigende grad præger både arbejdsliv og hverdag i en tid, hvor grænserne mellem arbejde og privatliv udviskes.

”Vi befinder os midt i et markant skifte i måden, vi arbejder på. Hvor arbejdet foregår, hvordan vi arbejder, og hvilke værktøjer vi har til rådighed, er under hastig forandring. Med årets nyheder på CES viser HP, hvordan kunstig intelligens og intelligente løsninger kan omsættes til konkret værdi for både virksomheder og forbrugere,” siger Guayente Sanmartin, Senior Vice President og Division President, Commercial Systems & Displays Solutions hos HP Inc.

Skrivebordet gentænkes med pc indbygget i tastaturet

HP lancerer EliteBoard G1a Next Gen AI-pc, der er verdens første fuldt funktionelle AI-pc indbygget i et tastatur. Den ultrakompakte pc leverer over 50 TOPS lokal AI-ydelse og drives af AMD Ryzen AI 300-serien. Med en vægt på blot 750 gram, indbyggede højttalere og mikrofoner, avanceret sikkerhed via HP Wolf Security og mulighed for indbygget batteri giver EliteBoard professionelle nye muligheder for at tilpasse arbejdspladsen. Resultatet er en fleksibel desktop-oplevelse, der kan flyttes og tilpasses efter behov, uanset hvor arbejdet foregår.

Den nye HP Series 7 Pro 4K-skærm er verdens første computerskærm til skrivebordet med Neo:LED-teknologi. Skærmen kombinerer høj billedkvalitet, professionel farvekalibrering og 140W Thunderbolt 4-tilslutning, hvilket gør det muligt at forbinde og drive flere enheder via ét kabel og skabe et strømlinet og effektivt arbejdsmiljø.

Computeren til den mobile arbejdsplads

1HP introducerer også EliteBook X G2-serien: en prisvindende serie af premium business-pc’er, udviklet til ledere og vidensarbejdere i AI-æraen. Serien leverer markedets hurtigste mobile lokale AI-ydelse med op til 85 TOPS NPU, mulighed for valg mellem AMD-, Intel- og Qualcomm-processorer, en vægt på under 1 kg og batteritid på op til 29 timer.

EliteBook X G2 kombinerer mobilitet med hardwarebaseret, kvantesikker beskyttelse via HP Wolf Security samt intelligente funktioner, der løbende optimerer ydeevne, køling og strømforbrug. Serien omfatter både klassiske bærbare modeller og modellen EliteBook X Flip G2i, som kan anvendes i laptop-, tablet-, telt- og stand-tilstand og dermed understøtte fleksible arbejdsformer.

Kunstig intelligens i hverdagen

På forbrugersiden opdaterer HP hele sin OmniBook-portefølje med nye processorer, OLED-skærme og AI-funktioner. Blandt nyhederne er HP OmniBook Ultra 14 med op til 85 TOPS NPU, 3K OLED-skærm og robust konstruktion. OmniBook Ultra 14 er den tyndeste pc på markedet, der kan levere AI-ydelse i den klasse. Derudover lanceres også HP OmniStudio X 27, verdens første Neo:LED All-in-One-pc med fuld farvedækning i to professionelle farverum og udvidede samarbejdsfunktioner.

Den omfattende samling af nyheder indeholder også en komplet opdatering af OmniBook X-, 7-, 5- og 3-serierne samt nye HP Chromebooks, der kombinerer høj AI-ydelse, lang batterilevetid og fleksibel anvendelse. Alle nye forbruger-pc’er leveres med HP Omni+ til digital sikkerhed og HP TV+, HP’s nye integrerede underholdningsplatform.

Tilbehør og software til smartere hybridarbejde

HP præsenterer samtidig en opdatering og lancering af en række tilbehørsprodukter og softwareløsninger, der skal gøre det lettere at arbejde fleksibelt på tværs af arbejdssteder. Det gælder de ergonomiske HP Tilt Ergonomic Mouse 720M og HP Ultra-Fast Scroll Wireless Mouse 780M, der begge er batterifrie og fremstillet med op til 60 procent genanvendt plast. Det gælder også HP Multi-Device Dual-Mode Keyboard & Mouse Combo 580C samt HP Poly Studio Apps, der samler administration af enheder på tværs af samarbejdsudstyr, dockingstationer og skærme i én platform.

Til arbejde på farten introduceres også HP 65W GaN-opladeren, HP Portable USB-C 4K HDMI Hub og HP Protective Series-laptopcovers, som tilsammen gør det nemmere at arbejde fleksibelt uden at gå på kompromis med ydeevne, komfort og mobilitet.

Priser og tilgængelighed
  • EliteBook X G2i-serien forventes tilgængelig i april 2026 fra 15.700 DKK
  • EliteBook X Flip G2i forventes tilgængelig i april 2026 fra 17.900 DKK
  • EliteBoard G1a Next Gen AI-pc forventes tilgængelig i maj 2026 fra 10.000 DKK
  • Series 7 Pro 31.5″ 4K Thunderbolt 4 Monitor forventes tilgængelig i marts 2026 fra 9.499 DKK
  • OmniBook Ultra 14 forventes tilgængelig i marts 2026 fra 11.499 DKK
  • OmniBook X Flip forventes tilgængelig i marts 2026 fra 9.999 DKK
  • OmniBook X forventes tilgængelig i marts 2026 fra 8.999 DKK
  • OmniBook 7 Series – Intel, AMD forventes tilgængelig i marts 2026 fra 10.499 DKK
  • OmniBook 5 Series – Intel, AMD, Qualcomm forventes tilgængelig i marts 2026 fra 6.999 DKK
  • OmniBook 3 Series – Intel, AMD, Qualcomm forventes tilgængelig i marts 2026 fra 4.999 DKK
  • Chromebook 14 – Intel forventes tilgængelig i maj 2026 fra 2.999 DKK
  • Chromebook 14 Flip – Intel forventes tilgængelig i maj 2026 fra 3.999 DKK
  • OmniStudio 27 – Intel, AMD forventes tilgængelig i marts 2026 fra 5.499 DKK
  • OmniStudio 24 – Intel, AMD forventes tilgængelig i marts 2026 fra 3.799 DKK

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>