ca168c4f 6ef1 4a13 b8d9 13df7d3d72b4 sfsfs
Hjem AINobelprisvinder til danske virksomheder: Jeres frygt må ikke ødelægge Danmarks AI-forspring, innovationskraft og konkurrenceevne

Nobelprisvinder til danske virksomheder: Jeres frygt må ikke ødelægge Danmarks AI-forspring, innovationskraft og konkurrenceevne

Af Redaktionen

På McKinsey x Børsen Topmøde 2026 sætter Nobelprismodtager Philippe Aghion fokus på det tempo, danske virksomheder skal turde sætte i deres AI-omstilling.

Virksomhedernes mod til at handle bliver afgørende for Danmarks AI-forspring, innovationskraft og konkurrenceevne.

Når Nobelprismodtager i økonomi Philippe Aghion gæster McKinsey x Børsen Topmøde 2026, er det med et budskab, han også fremfører internationalt om Danmarks særlige position i AI-omstillingen.

ca168c4f 6ef1 4a13 b8d9 13df7d3d72b4 sfsfs“I danskere er foran os allesammen,” lyder hans vurdering, når han fremhæver Danmark som eksempel på, hvordan stærke strukturelle rammer kan accelerere innovation og teknologisk transformation med direkte betydning for den grønne omstilling.

Alligevel ser han en risiko for, at danske virksomheder ikke udnytter det strukturelle forspring fuldt ud. Usikkerhed om konsekvenser for organisation og medarbejdere kan bremse tempoet i AI-investeringerne, selv om virksomheder i Danmark har bedre forudsætninger for at handle hurtigt end i mange andre lande.

På topmødet retter han derfor fokus mod, hvad der konkret skal til for at accelerere virksomhedernes AI-omstilling, og på de ledelsesgreb, der skal drive udviklingen frem: tidligere investeringer i teknologi, kobling mellem AI og opkvalificering af medarbejdere samt bedre brug af de strukturelle styrker, der gør Danmark særligt godt positioneret.

Philippe Aghion er en del af et program, der samler ledende internationale stemmer inden for geopolitik, teknologi, økonomi og sikkerhed med det fælles formål at styrke toplederes beslutningsgrundlag i en mere uforudsigelig verden. På McKinsey x Børsen Topmøde 2026 kan man således høre fra bl.a. tidligere MI6-chef Sir Richard Moore, Pulitzer-vindende journalist Anne Applebaum, AI-ekspert og forfatter Martin Ford samt en af Europas førende politiske analytikere, Ivan Krastev.

Topmødet er åbent for alle interesserede, og billetter kan købes her: borsen.dk/topmode

Relaterede artikler

Vi bruger cookies og andre identifikatorer for at forbedre din oplevelse. Dette giver os mulighed for at sikre din adgang, analysere dit besøg på vores hjemmeside. Det hjælper os med at tilbyde dig personlig indhold og nem adgang til nyttige oplysninger. Klik på "Jeg accepterer" for at acceptere vores brug af cookies og andre identifikatorer eller klik på "Flere oplysninger" for at justere dine valg. jeg godkender Flere oplysninger >>