CompuSoft, en førende dansk software- og teknologivirksomhed, moderniserer den digitale rygrad i deres turisme- og hospitality-platforme ved at skifte til en cloud-native microservices-arkitektur.
Dette vil gøre det muligt for virksomheden at levere nye digitale tjenester hurtigere og forbedre kundeoplevelsen på tværs af nordiske campingpladser, resorts, forlystelsesparker og feriecentre.
CompuSoft leverer booking-, billet- og digitale serviceløsninger til turismevirksomheder i hele Skandinavien og DACH-regionen, og understøtter millioner af transaktioner hver eneste dag. I takt med at kundernes forventninger til altid tilgængelige, digitale selvbetjeningsoplevelser fortsætter med at vokse, identificerede CompuSoft behovet for at fremtidssikre deres infrastruktur.
“Gæsterne forventer at have adgang til al information relateret til deres booking, når som helst og hvor som helst,” udtaler Thomas Traberg-Larsen, CEO for CompuSoft. “Selvbetjening og digitalisering er vigtige konkurrenceparametre, som vores kunder er ivrige efter at implementere.”
Udfordringen ved skalering
Tidligere leverede CompuSoft managed services på en traditionel tre-lags infrastruktur (three-tier). Selvom platformen var pålidelig, havde den svært ved at skalere effektivt, efterhånden som efterspørgslen steg, og virksomheden udvidede sin portefølje af digitale tjenester. For at imødekomme disse udfordringer påbegyndte CompuSoft en moderniseringsrejse centreret omkring en microservices- og API-first-tilgang.
I samarbejde med teknologipartnerne ALSO A/S og Lenovo implementerer CompuSoft Lenovo ThinkSystem SR665 V3-servere udstyret med 5. generations AMD EPYC 9555-processorer. Det nye miljø understøtter en containeriseret arkitektur ved hjælp af Kubernetes, softwaredefineret lagring og open-source virtualiseringsteknologier, hvilket giver større fleksibilitet og hurtigere softwareudviklingscyklusser.
Holder energiforbruget på et minimum
Den nye infrastruktur er designet som en robust Kubernetes-platform fordelt over flere serverklynger, hvilket er med til at sikre høj oppetid og dataintegritet. Centraliserede styringsværktøjer giver desuden et samlet overblik over miljøet, hvilket forenkler driften for CompuSofts it-team.
Ud over ydeevne og skalerbarhed spillede bæredygtighed en nøglerolle i designet. Den høje kernetæthed og energieffektivitet i AMD EPYC-processorerne gør det muligt for CompuSoft at imødekomme de voksende krav til regnekraft med færre fysiske servere. Virksomheden genanvender også overskudsvarme fra deres datacenter og får strøm til deres aktiviteter ved hjælp af en kombination af sol- og vindenergi.
“Det er meget vigtigt for os at holde vores energiforbrug på et minimum, og vi har sat os ambitiøse bæredygtighedsmål,” siger Traberg-Larsen. “Vi fremtidssikrer vores forretning ved at skifte til en microservices-arkitektur. Det vil gøre os i stand til at udvikle og udrulle innovative digitale tjenester langt mere effektivt, være på forkant med branchens tendenser og imødekomme de skiftende behov hos vores kunder og gæster.”
På forkant med kravene
Med overgangen til cloud-native microservices godt i gang, sigter CompuSoft mod at levere nye digitale tjenester hurtigere, forbedre kundeoplevelsen og forblive på forkant med branchens skiftende krav. Dette demonstrerer, hvordan moderne infrastruktur kan understøtte både teknologiske og miljømæssige mål.




